Kongelige27. april 2022

Prins Gustav får efter 19 år lov at gifte sig med sin kæreste

Sommerbryllup i Berleburg, efter at den tyske højesteret har omstødte testamente med strenge krav til stand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-532328.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Prins Gustav til Sayn-Wittgenstein-Berleburg, der er søn af prinsesse Bendikte og afdøde prins Ricard og nevø til dronning Margrethe, gifter sig lørdag den 4. juni med sin kæreste gennem 19 år, Carina Axelsson.

Det bekræfter kongehuset over for Billed-Bladet.

Parret, der begge er 53 år, har måtte vente 19 år på at få hinanden, fordi prinsens farfar i 1939 skrev et testamente med strenge krav til prins Gustavs kommende ægtefælle. Hun skulle være arisk, adelig og protestant, hvis han skulle arve Berleburg Slot.

Slottet ligger i byen Bad Berleburg i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen.

Opfyldte ikke krav

Carina Axelsson, der er tidligere model og nu børnebogsforfatter, kunne ikke opfylde kravene, skriver Billed-Bladet.

Prins Gustavs kommende brud har en mexicansk mor, hun er født katolik og hendes forældre er ikke adelige.

Prins Gustav har i mange år sammen med sin familie og far kæmpet for at få omstødt den særlige passus i testamentet.

Men en afgørelse fra den tyske højesteret, der også slog fast, at prins Gustav er den retmæssige ejer af slottet og de tilhørende besiddelser, banede vejen for, at testamentet ikke længere står i vejen for parret, skriver Billed-Bladet.

Parret mødte hinanden til et middagsselskab hos gode venner i 2003.

Prinsesse Benedikte giftede sig med prins Richard til Sayn-Wittgenstein-Berleburg 3. februar 1968 i Fredensborg Slotskirke. Prins Ricard døde i marts 2017.

Ud over prins Gustav har parret to døtre - prinsesse Alexandra og prinsesse Nathalie.

Sponsoreret indhold