Prins Harry afslører: Så mange har jeg dræbt
Den uhørt meget omtalte Prins Harry er lige nu aktuel med bogen "Spare", som kaster endnu mere brande på det royale bål, som har brændt i flere år nu hos vores naboer i vest.
I bogen fortæller den - tilsyneladende - skydegale hertug af Sussex, at han i sin tid som helikopterpilot i Afghanistan skød og dræbte 25 afghanere.
Det hele fandt sted i 2012, og prinsen har ikke mange grubler over sine gerninger.
- Drabene giver mig hverken en følelse af tilfredshed eller skam, fortæller han ifølge The Telegraph i sin nye bog.
Faktisk er den kontroversielle prins så upåvirket, at han kalder de 25 nu døde afghanere for "skakbrikker, der blev taget af skakbrættet".
Hvorvidt den krigsglade prins vender tilbage til Afghanistan, må stå hen i det uvisse, men han slår dog fast, at han aldrig vender tilbage til sin royale familie i England.