Kongelige27. november 2017

Bryllup i sigte: Prins Harry er blevet forlovet

Prins Harry har været på knæ for Meghan Markle. De skal giftes til næste år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.08738814.jpg
 Foto: All Over Press

Prins Harry og Meghan Markle skal giftes.

Det bekræfter det britiske kongehus i en pressemeddelelse.

I meddelelsen fortæller en talsmand fra hoffet:

"Hans kongelige højhed prinsen af Wales er glad for at kunne annoncere forlovelsen mellem prins Harry og Frk. Meghan Markle", står der i meddelelsen ifølge, det skriver The Telegraph.

I pressemeddelsen står der også, at brylluppet forventes at finde sted til foråret.

"Brylluppet kommer til at finde sted i foråret 2018. Yderligere detaljer omkring brylluppet vil blive annonceret løbende", står der.

På Instagram skriver det britiske kongehus mere om, hvordan forlovelsen er forløbet.

- Hans kongelige højhed og frk. Markle blev forlovet i London tidligere på måneden. Prins Harry har også informeret hendes majestæt Dronningen og andre medlemmer af familien. Prins Harry har også søgt og modtaget velsignelse fra frk. Markles forældre, skriver de på Instagram.

Artiklen fortsætter efter billedet

Harry og Meghan har dannet par siden sidste sommer

Prins Harry og "Suits"-stjernen har dannet par siden juni 2016, men det var først i september i år, at skuespilleren satte ord på sin royale forbindelse.

- Vi er et par. Vi er forelskede. Og jeg er sikker på, at der kommer et tidspunkt, hvor vi bliver nødt at stå frem, præsentere os selv som par og fortælle historier, men jeg håber, at folk vil forstå, at det her er vores tid. Det er for os, fortæller Meghan i et interview med Vanity Fair og fortsatte:

- Det er det, der gør det så specielt. At det bare er vores historie. Men vi er glade. Personligt elsker jeg en god kærlighedshistorie.

At date en prins har blandt andet betydet for Meghan, at hun har skulle vænne sig til endnu mere opmærksomhed, end hun har været vant til tidligere.

- Det har sine udfordringer, og det kommer i bølger. Nogle dage kan føles mere uoverskuelige end andre. Og det var overraskende så hurtigt, at det ændrede sig. Men jeg har stadig mit sikkerhedsnet, og, selvfølgelig, min kærestes støtte, fortalte Meghan også i interviewet.

Meghan Markle droppede "Suits"

Det er ikke mange uger siden, at det kom frem, at Meghan Markle havde droppet sin rolle i den amerikanske TV-serie "Suits".

Det amerikanske ugeblad Us Weekly kunne nemlig bekræfte, at Meghan Markle sammen med kollegaen Patrick J. Adams efter syvende sæson ikke ville vende tilbage til serien.

Tidligere har både britiske og amerikanske medier spekuleret i, at Meghan Markle ikke ville forny sin kontrakt på grund af en eventuel royal forlovelse. Nu er det så officielt, at hun ikke vil fortsætte med "Suits", ligesom det altså også er officielt, at hun er blevet forlovet med prins Harry.

Det er ikke første gang, Meghan Markle lukker for et kapitel i sit arbejdsliv. Tilbage i april lukkede hun ned for sin blog The Tig.

Meghans forældre er glade

Det er ikke kun den kongelige familie i England, der er glade for forlovelsen.

Også Meghan Markles forældre, Thomas Markle og Doria Ragland, har udsendt en pressemeddelelse, hvor de lykønsker det kommende brudepar.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/26.03494620.jpg
 Foto: All Over

Sådan ser pressemeddelelsen ud fra Meghan Markles forældre. (Foto: All Over)

- Vi er utroligt glade for Meghan og Harry. Vores datter har altid været en kærlig og elskende person. At se hendes union med Harry, som deler de samme kvaliteter, er en glæde for os som forældre. Vi ønsker dem et liv fyldt med glæde og er meget spændte på deres fælles fremtid, skriver forældrene.

Se flere billeder af Meghan Markle og prins Harry i galleriet herunder

Meghan Markle og Prins Harry hånd i hånd 25. september 2017

Sponsoreret indhold