Prins Harry får kritik: Det kan du ikke kalde dig selv
Prins Harry er tilsyneladende ikke helt færdig med at være kongelig, selvom han i forbindelse med det famøse Megxit har sagt farvel til alle sine titler.
På sin nyfødte datters fødselsattest kalder den 36-årige nemlig sig selv for "hans kongelige højhed".
Det skriver The Sun, der har fået fingrene i det omtalte dokument, hvor det desuden ses, at Harry som fornavn har skrevet "Hertugen af Sussex".
Artiklen fortsætter efter billedet...
Hov hov, hvad er nu det for noget, Harry kalder sig selv på datterens fødselsattest? (Foto: MEGA)
Det har - ikke overraskende - fået den britiske presse til at hæve øjenbrynene, for Harry og den 38-årige Meghan Markle havde jo netop lavet en aftale med det britiske kongehus om, at de ikke længere ville bruge titlerne.
Det skal dog tilføjes, at de officielt endnu ikke har fået frataget sig titlerne.
Meghan Markle har derimod sørget for at skeje helt ud som almendelig borger og har på dokumentet kaldt sig ved sit officielle, fulde navn: Rachel Meghan Markle.
Det samme gjorde hun, da hun skulle udfylde fødselsattesten for den nu 2-årige søn, Archie. Dengang tilføjede hun dog også under beskæftigelse, at hun var "prinsesse af England".
Der findes dog en god forklaring på, hvorfor prins Harry har valgt at udfylde dokumenterne på den måde.
Det er nemlig påkrævet, at han skriver sit officielle, fulde navn, og det er faktisk ikke Harry, men: The Duke of Sussex, High Royal Highness.