Kongelige6. august 2018

Prins Harry forsvarer sin stedmor

I en ny bog fortæller prins Harry, at han har et nært forhold til sin stedmor, hertuginde Camilla
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.26609156.jpg
 Foto: All Over Press

Prins Harry, 33, er ikke bleg for at forsvare sin stedmor, 71-årige hertuginde Camilla, selvom det menes, at hun var årsag til skilsmissen mellem hans forældre.

I en ny bog forsvarer han endda Camilla, der tidligere bar efternavnet Parker Bowles.

I en række uddrag fra bogen "Harry: A Biography of a Prince", som den britiske journalist Angela Levin står bag, kommer det frem, hvor nært prins Harry og hertuginde Camillas forhold egentlig er.

Levin har i over et år fulgt prins Harry, og bogen er baseret på en række samtaler, som hun har haft med prinsen.

Den britiske avis Express har fået adgang til en række uddrag fra bogen, hvor prins Harry sætter ord på sit forhold til stedmoren Camilla.

- For at være ærlig, så har hun altid været meget tæt med mig og William, afslører prins Harry over for Angela Levin.

- Hun er ikke en ond stedmor. Se på den position, hun har fået. I skal ikke have ondt af mig og William, I skal have ondt af hende, slår prins Harry fast i bogen.

Og lovprisningerne af Camilla stopper ikke der.

- Hun er en vidunderlig kvinde, og hun har gjort vores far meget, meget lykkelig, hvilket er det mest vigtigte. William og jeg elsker hende meget højt, fortæller Harry i bogen.

Ifølge britiske Telegraph mødte prins Charles og Camilla hinanden til en fest tilbage i 70'erne, hvor den britiske tronarving angiveligt faldt for hende.

Dog var han ikke klar til at opgive ungkarletilværelsen, og i 1973 giftede hun sig med Andrew Parker Bowles, fra hvem hun blev skilt i 1995.

I 1981 giftede prins Charles sig med Diana, men hun mistænkte længe, at han havde en affære med Camilla Parker Bowles, og Charles og Diana blev endeligt skilt i 1996.

Året efter døde prinsesse Diana bare 36 år gammel i en bilulykke i Paris, og i 2005 giftede prins Charles sig med Camilla.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/8.00407793.jpg
 Foto: All Over Press

Her bliver prins Charles og Camilla Parker Bowles gift i 2005. Foto: All Over Press

I bogen "Harry: A Biography of a Prince" fortæller forfatteren Angela Levin, hvordan prins Charles tilbage i 2004 overbragte sine to sønner nyheden om, at han skulle giftes med Camilla.

- Det må ikke have været det nemmeste for prins Charles at forælle sin sønner, at den kvinde, der fik skylden for, at hans ægteskab med deres mor var gået i stykker, nu skulle være deres stedmor, men det var det, han gjorde, i efteråret 2004, skriver Levin i sin biografi.

- Harry accepterede, at Camilla havde været i hans fars liv i meget lang tid, og med tiden var han kommet til at holde af hende, lyder det fra Levin i bogen.

I et interview med Fox News fortæller bogens forfatter også, hvordan Harry genkalder, at hans mor prinsesse Diana fortalte ham og William fortalte nyheden om, at hun og prins Charles skulle skilles.

- Han fandt ud af det, da hans mor kom til hans kostskole og bad om at tale med ham, forklarer Levin.

- Han vidste ikke, hvorfor hun var der. Hun fortalte ham nyheden, og næste dag gjorde premiereministeren det offentligt, tilføjer journalisten.

Mens William angiveligt "brød sammen i tårer", så var Harry meget mere medfølende.

- Han sagde: "Jeg håber, I begge bliver gladere nu", fortæller Levin.

- Han spurgte også, om der var noget, han kunne gøre for at gøre far og mor glade igen... Han forblev meget tæt knyttet til sin mor i tiden efter, fortæller Levin.

Sponsoreret indhold