Kongelige10. november 2021

Prins Harry kalder ”Megxit” for kvindehadsk

Prinsen sagde tirsdag, at måden de britiske medier beskriver deres beslutning om at forlade Strorbitannien er misogyn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega776209_030.jpg
 Foto: MEGA

Der har været meget snak i medierne om Prins Harry og konen Meghan Markle.

Og der har helt sikkert også været mere omtale, end parret ligefrem havde drømt om.

En af de mest fremtrædende historier, som den seneste tid har involveret det royale par omhandler, at de valgte at forlade deres kongelige hverv og dermed pligter.

Den beslutning blev ikke taget godt imod i Storbritannien, og de britiske medier kaldte hurtigt den sag for ”Megxit”.

Selvfølgelig med henvisning til ”Brexit”, hvor Storbritannien også frasagde sig sine pligter. Bare i forhold til EU.

Men nu fortæller Prins Harry, at han ikke synes, betegnelsen ”Megxit” er i orden. Nej, han mener, at den ligefrem er kvindefjendsk og et tegn på online-had. Det skriver Reuters.

Det fortalte han tirsdag under en tale ved ”The Internet Lie Machine”, som afholdes af mediet Wired.

- Måske ved folk dette, og måske gør de ikke. Men udtrykket ”Megxit" var eller er et kvindefjendsk udtryk.

- Det blev skabt af en internet-troll, og derefter forstærket af royale korrespondenter, og det voksede og voksede og voksede til mainstream-medier. Men det begyndte bare som men troll, siger Prins Harry.

Desværre uddybede han ikke videre sin anklage af betegnelsen ”Megxit”, så hvad han helt præcist mener, når han kalder det kvindefjendsk, må vi stå ubesvaret hen for nu.

Prins Harry og Meghan Markle, der betegnes som hertug og hertuginde af Sussex, flyttede sidste år til Californien, hvor de skulle leve et mere selvstændigt liv væk fra al den royale opmærksom og de royale pligter.

En af grundene bag den beslutning skulle angiveligt være, at britiske tabloidmedier ifølge Harry var racistiske over for hertuginden.

Sponsoreret indhold