Kongelige19. februar 2021

Prins Harry og hertuginde Meghan bekræfter: Helt færdige

Prins Harry og hertuginde Meghan bekræfter nu, at de er helt færdige med at være royale
https://imgix.seoghoer.dk/harry_og_meghan_2.jpg
 (Foto: MEGA)

Lidt over et år efter de trådte tilbage som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus, slår prins Harry, 36, og hertuginde Meghan, 39, nu helt fast, at det er slut.

Parret har netop bekræftet over for Buckingham Palace, at de er færdige som royale.

"The duke og Duchess of Sussex har bekræftet over for hendes majestæt dronningen, at de træder tilbage fra arbejdet i den royale familie, da det ikke er muligt at fortsætte med forpligtelserne sammen med et offentligt liv."

"Selv om alle er kede af deres beslutning, forbliver de en del af den elskede famillie", står der i udtalelsen fra paladset.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega690882_004.jpg
 (Foto: MEGA)

Meghan og Harry bor i dag i Los Angeles. De har sønnen Archie og venter deres andet barn. Foto: MEGA

Det kom som et chok for de fleste, da parret sidste år i januar meddelte, at de ville trække sig som fremtrædende medlemmer af kongehuset.

Kort efter valgte parret desuden at flytte til Los Angeles med deres lille søn Archie, som kom til verden i maj 2019.

Parret begrundede flytningen med ønsket om et liv uden for søgelyset.

Det er da heller ingen hemmelighed, at parret har været genstand for massiv omtale, siden de fandt sammen og senere blev gift.

Ofte har omtalen desuden været negativ og rettet mod Meghan og hendes turbulente forhold til sin familie.

Efter noget betænkningstid har parret altså nu meddelt hoffet, at de ikke vender tilbage som medlemmer af kongefamilien.

Nyheden kommer få dage efter parret kunne afsløre, at de venter deres andet barn. Parret, der blev gift i maj 2018, har sønnen Archie, der kom til verden et år efter deres bryllup.

Sponsoreret indhold