Prins Harry og Meghan Markle frabeder sig baby-gaver
Prins Harry og Meghan Markle har en royal forespørgsel: Donér! De ser nemlig hellere, at folk bruger deres penge på velgørenhed i stedet for på gaver til den lille ny royale baby, der snart melder sin ankomst.
Parret takker på deres Instagram for opmærksomheden omkring den lille ny, men frabeder sig venligt flere gaver - i stedet opfordrer dig folk til at donere.
"I stedet for at sende gaver har parret længe planlagt at bede offentligheden om at donere til velgørenhedsorganisationer for børn og forældre i nød", står der i Instagram-opslaget.
Opslaget fortsætter, og det royale par kommer også med bud på, hvor man kan sende sine donationer hen.
"Hvis du allerede har lavet en donation, sender parret dig deres største tak. Hvis du overvejer det, beder de dig venligt om at overveje én af følgende organisationer, de har udvalgt, og som vi vil fremhæve her i løber at de kommende dage", står der videre i opslaget efterfulgt af de udvalgte organisationer, som alle står for mad, tøj og medicinsk support for børn.
Parret kan nu blot vente på, at den lille ny kommer til verden, og intet tyder på, at han eller hun kommer til at mangle legetøj, selvom mor og far nu har frabedt sig flere gaver.
I løbet af det seneste år har parret rejst meget, og de to har fået overvældende mange gaver af deres fans rundt omkring i verden.
[node:aller-related-content:1]