Kongelige20. april 2020

Prins Harry vækker vrede med corona-kommentar

Det nu "pensionerede" royale familiemedlem mener, at coronakrisens omfang er overdrevet i medierne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-02-26_kl._12.21.41.png
 Foto: MEGA

Selvom prins Harry officielt er trådt tilbage som fremtrædende medlem af det britiske kongehus, trækker han stadig overskrifter.

Således har den 35-årige prins vakt harme, efter han har udtalt sig om coronakrisen i en podcast ved navn "Declassified", som dokumenterer bemærkelsesværdige historier fra militæret.

I podcasten kommenterer prins Harry den 99-årige krigsveteran Tom Moore, der har samlet 196 mio. kr. sammen til det britiske sundhedsvæsen ved at gå 100 omgange i sin have - med rollator vel at mærke.

- Jeg tror, at hvad der sker, specielt i Storbritannien, er det bedste billede på medmenneskelighed, og det viser, at tingene er bedre, end vi er ledt til at tro gennem visse dele af medierne, lyder det fra prinsen i podcasten.

- Når du er i isolation kan det være bekymrende, når du sidder der og den eneste information, du får, er fra visse nyhedskanaler, men så går du ud og omkring, og hvis du er på de rette platforme, så kan du virkelig fornemme medmenneskeligheden står forrest, lyder det yderligere fra prinsen.

Men de udtalelser får professor Karol Sikora, der står i front med at teste mod antistoffer, og som tidligere har rådgivet premiereministre, til at rase mod prinsen:

- Jeg synes, at disse ytringer er skandaløse, siger professoren til The Sun.

- Når det kommer til medierne, så ved jeg virkelig ikke, hvad Harrys problem er. Journalister har reporteret fakta, og de har gjort et godt arbejde med at holde regeringen ansvarlig, tilføjer han.

Også den britiske tv-vært Piers Morgan, der tidligere har udtalt sig ekstremt kritisk om Meghan og Harry, har ikke meget til overs for Harrys udtalelser.

Artiklen fortsætter under tweetet.

- Fra sit Hollywood-palæ beskylder prins Harry medierne for at overdrive omfanget af krisen, og det er foragteligt. Det er medierne, der afdækker det reelle omfang, når vores dødstal med raketfart er blevet det højeste i Europa og over 60 medarbejdere inden for sundhedssektoren er døde, lyder det fra Piers Morgan.

Sponsoreret indhold