- Prins Henrik var en meget morsom og usnobbet mand

Stéphanie Surrugue, der er journalist og forfatter, kom tættere på afdøde prins Henrik end de fleste i sit arbejde med den meget vellykkede portrætbog, 'Enegænger', om prins Henrik.

Bogen blev udgivet i 2010 og var blandt andet baseret på mange dages interview med prins Henrik.

Og en af de menneskelig egenskaber Stéphanie Surrugue mindes ved prins Henrik ved hans bortgang, er hans store humoristiske sans - at prinsen simpelthen var en meget morsom mand, det var behageligt at være i selskab med.

Under deres samtaler flød latteren i en sådan grad, at prinsens folk på et tidspunkt foruroligede trådte ind i det lokale, hvor Stéphanie Surrugue interviewede prins Henrik.

- Pludselig bliver døren åbnet, og en livrist kommer ind i salonen. Han spørger om alt er ok, og det var det - det var bare, fordi vi sad og skreg af grin. Vores høje latterbrøl havde lydt foruroligende ude på den anden side af døren. Vi brød sammen af grin mange gange under vores samtaler, og han var en mand med en meget stor humor og en meget stor selvironi, siger Stephanie Surrugue til SE og HØR.

Prins Henrik dyrkede alle livets glæder - også de mere folkelige. Her er han til Tunøfestival. (Foto: All Over Press)

- Og så vil jeg huske ham, som den der, om nogen, virkelig har givet det danske Kongehus kulør, siger Stéphanie Surrugue.

- Prins Henrik var totalt usnobbet

Prins Henrik er prins af Danmark og af adelig fransk slægt, men det er ikke noget, man kan mærke på ham, og Stéphanie Surrugue husker som helt nede på jorden.

- Han var totalt usnobbet. For en som mig, der under min opvækst ikke har haft min gang på de bonede gulve, kom det bag på mig, hvor åben og nysgerrig prins Henrik var over for alle mennesker omkring sig. Han var mere interesseret i folks livshistorie end i deres status, og det kunne jeg enormt godt li', siger Stéphanie Surrugue til SE og HØR.

Her er prins Henrik i selskab med syngepigerne fra Bakkens Hvile. (Foto: All Over Press)

Prins Henrik bragte fra tid til anden bragt sin position i Kongehuset til debat, og den side af ham nikker Stéphanie Surrugue genkendende til.

- Jeg vil huske ham som en temperamentsfuld herre, der formåede at få os allesammen til at diskutere både monarki, republik, titler, men også kultur. For mig at se er historien om prins Henrik jo i høj grad historien om kultursammenstød. Og jeg kan godt li', at der er lidt gang i gaden, og jeg kan godt li' mennesker, der tør sige, hvad de mener, selv om det ikke er populært, siger Stéphanie Surrugue.

- Må jeg have lov at nævne én ting, som jeg var særlig vild med ved prins Henrik?, spørger DR-journalisten, hvis far er fransk, hvorfor hendes samtaler med prins Henrik kunne foregå på hans modersmål.

- At han i den position han har for nogle år siden til jul besluttede at tage på Christiania med sin franske familie, og at han spadserede op og ned af Pusher Street helt uden sikkerhedsvagter kun bevæbnet med en meget stor pelshue, det er prins Henrik i en nøddeskal, siger Stéphanie Surrugue og fortsætter den sjove beretning.

- Det var fuldstændig improviseret, han gjorde nøjagtig, hvad han ville og blev jo modtaget som en konge på Christiania . De synes jo, at det var en fest uden lige, at prins Henrik ankom til Christiania iført sin store bjørneskindshue med sin franske familie på slæb. Det er sådan noget, jeg vil huske ham for, at han virkelig gjorde lige, hvad der passede ham, det siger meget om ham som person. Prøv at indsætte et hvilket som helst andet navn fra kongefamilien og tænk, hvem ville tage ud på en improviseret tur på Christiania uden sikkerhedsvagter, det er kun ham, der ville gøre det. Jeg synes, det siger utroligt meget om ham, siger Surrugue.

- Han gjorde lige, hvad han havde lyst til. Han var et ubange og meget nysgerrigt menneske. Og den måde den tur satte kongeriget på den anden ende, 'prinsgemalen har været på Christiania', folk var jo helt forvirrede over det, og det synes jeg var så sjovt, siger Stéphanie Surrugue og nævner prins Henriks medvirken på en musikindspilning med 'Michael learns to rock' som endnu et eksempel på en prins, der gik sine egne ikke snorlige veje.