Prins Joachim og prinsesse Marie flytter fra Frankrig og forlader jobs
Man må i den grad sige, at det seneste har været forandringernes år for familien.
I september valgte kongehuset at fratage børnenes titler.
Men nu bliver der igen ændret på tilværelsen.
Prins Joachim og Prinsesse Marie forlader nemlig Frankrig.
Det fortæller prinsen i et eksklusivt interview med BILLED-BLADET.
Her blev han spurgt, om familien bliver i Frankrig.
– Nej, det bliver ikke Frankrig, fortæller han til mediet.
Han vil dog ikke for nu fortælle, om han vender tilbage til Danmark.
Prinsen arbejder på Den Danske Ambassade i Paris, hvor han er brigadegeneral og forsvarsattaché.
Men til sommer forlader han jobbet.
Det er i den forbindelse, at han sammen med familien forlader det franske.
Han udtrykker stor glæde og ære ved at have jobbet. Men til sommer lakker det mod enden.
– Det her er et fantastisk job, fordi der er så mange ender, der mødes, og enheder der går op – det går op i en større enhed alt sammen, siger han og fortsætter.
– Det er et fantastisk job, men altså det stopper her til sommer, det gør det.
Han tiltrådte stillingen tilbage i september 2020, og stillingen var sat til at vare tre år.
Når vi igen træder ind i september måned, er de tre år gået.
Og nu bliver det altså slået fast, at han ikke forlænger jobbet.
Siden oktober 2021 har prinsesse Marie ligeledes været tilknyttet ambassaden i Paris.
Her har hun ageret som særlig kulturrepræsentant i kulturafdelingen.
Men når prinsen aftale udløber, gør hendes også.