Kongelige21. marts 2025

Prins Joachim overrasker: Taler ud om chok-skilsmisse med grevinde Alexandra

Prins Joachim og den daværende prinsesse Alexandra nåede at være gift i ni år, før de gik fra hinanden og blev den første skilsmisse i kongehuset i 200 år
Prins Joachim følte sig ensom og alene, da han blev skilt fra prinsesse Alexandra.
Prins Joachim følte sig ensom og alene, da han blev skilt fra prinsesse Alexandra.
 Foto: Hanne Juul

Man bliver ikke skilt i den kongelige familie. Eller det gjorde man i hvert fald ikke i 200 år.

Tilbage i 2005 blev prins Joachim nemlig den første i kongehuset til at blive skilt i to århundreder, da han brød med den daværende prinsesse Alexandra.

Det er ikke meget, prinsen har snakket om "skandalen", men det gør han nu.

I den nye dokumentar "Hærvejen", som Ekstra Bladet har set, sætter han nemlig ord på bruddet.

Det gør han, da han af værten Steffen Jacobsen bliver spurgt om, hvorvidt han har oplevet ensomhed - og her svarer han, at følte sig alene, da han skulle skilles.

** FILE ** Denmark's Prince Joachim and Princess Alexandra kiss on the stairs at Frederiksborg Castle, Copenhagen, after their wedding on Nov. 18, 1995. Queen Margrethe's youngest son will seek a divorce from his Hong Kong-born wife, Danish public radio said Thursday Sept. 16, 2004. (AP Photo/Steen Jacobsen)
Sådan så det ud, da prins Joachim og prinsesse Alexandra blev gift i 1995.
 Foto: Ritzau Scanpix/Steen Jacobsen

- Det var ikke en ensomhed 'alene-alene', men det var den ensomhed, at jeg havde gjort noget, som var uomgængeligt. Noget som var nødvendigt, siger prins Joachim i dokumentaren.

- Første gang i umindelige tider i min familie - og også som ville chokere et allerhelvedes masse mennesker. Og det var skilsmissen, fortsætter han.

Prinsen fortæller videre, at han følte, han blev målt og dømt ekstra hårdt, fordi der på daværende tidspunkt ikke havde været en skilsmisse i kongehuset i 200 år.

Han følte, at han havde fejlet, hvilket gav ham en følelse af depression og ensomhed.

Prins Joachim og den daværende prinsesse Alexandra nåede at være gift i ni år, før de gik fra hinanden. Bruddet blev annonceret for offentligheden i 2004, mens skilsmissen gik endeligt i gennem året efter.

Dokumentaren "Hærvejen" bliver sendt på DR1 til juni.

Sponsoreret indhold