Prins Joachims julebeslutning trækker internationale overskrifter
LÆS OGSÅ: Borgmester reagerer på kronprins Christians beslutning
De bor til daglig i USA, mens deres ældste søn rejser verden tynd med sin kæreste.
Derfor kunne man fristes til at tro, at prins Joachim og prinsesse Marie havde en smule hjemve, som skulle plejes til jul.
Onsdag blev det imidlertid klart, at prins Joachim og prinsesse Marie ikke tager til Marselisborg i Aarhus, hvor de fejrede jul i 2023. Faktisk kommer de slet ikke til Danmark i helligdagene.
I stedet skal de være sammen med Maries familie samt deres børn.
Ifølge Billed Bladet, der har taget en rundtur hos udenlandske medier, vækker den beslutning nok opsigt til, at det bliver beskrevet i både Spanien, Sverige og Storbritannien.
Marselisborg kommer dog på ingen måde til at stå tom juleaften, for både kongefamilie samt dronning Margrethe vil være på slottet den 24. december.
De får også selskab af kronprins Christian, der torsdag meddelte, at hans tid i Afrika lakkede mod enden.
I samme ombæring oplyste Christian også, at han i februar begynder som værnepligtig i Slagelse.