Prins Nikolai: Usikker på fremtiden
Denne sommer bliver prins Nikolai student fra Herlufsholm Kostskole, og derefter venter den toårige uddannelse til reserveofficer. For nylig blev det nemlig bekræftet, at prinsen er blevet optaget på Hærens Sergentskole i Varde.
I februar sprang den 18-årige prins på overraskende vis ud som model på catwalken i London, men han har tidligere udtalt, at han ikke har nogen ambition om at forfølge en modelkarriere.
Hvordan fremtiden kommer til at se ud efter Varde, er derfor usikkert.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Prins Nikolai erobrede i februar catwalken i London, hvor han var klædt i Burberry-tøj. (Foto: All Over Press)
– Jeg ved ikke, hvad jeg skal efter Varde, men det har jeg også god tid til at tænke over.
– Jeg har ingen planer, og jeg ved overhovedet ikke, hvilken retning jeg vil gå i lige nu.
Hans Engell om prins Nikolai: Stærkt karrierevalg
Ingen apanage
Sidste år fyldte Nikolai 18 år, og det var en fødselsdag, der markerede nogle store forandringer for prinsen.
Det er nemlig en stor ting at blive myndig, men for Nikolai betød dagen også et farvel til den apanage, der hos hans far prins Joachim omvendt fortsat ruller ind på kontoen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Prins Nikolai blev frataget sin apanage, da han fyldte 18 år. I 2020, når prins Felix fylder 18 år, vil hverken grevinde Alexandra eller Felix modtage apanage længere. (Foto: Thomas Laursen)
Derfor dropper Alex apanagen
Alexandra rørt til tårer over prins Nikolais ord
Det betyder, at den unge prins skal stå på egne ben, og derfor har han rigeligt med overvejelser at gøre sig om fremtiden.
Grevinde Alexandra har tidlige udtalt, at hendes søn ønsker at studere i udlandet.
Uanset prinsens valg skal han med sin royale baggrund formentlig ikke frygte at skulle stå i kø ved Københavns Jobcenter for at finde et arbejde.
Samtidig skal han huske, at han fortsat er en del af den kongelige familie. Så selv om han ikke får løn for det, er der en forventning om, at han deltager i et vist omfang.
Læs meget mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.