Prins Nikolais kæreste Benedikte Thoustrup deler stor nyhed
Succesen fortsætter for den smukke Benedikte Thoustrup, der danner par med Prins Nikolai.
Den 22-årige har ved siden af sine populære silkebånd til håret, som hun laver under navnet Béné Soie, også klaret studierne fremragende.
I en story på Instagram kan prins Nikolais kæreste nu afsløre, at hun netop er blevet bachelor fra Copenhagen Business School (CBS) – og endda med et 12-tal.
Prins Nikolai og Benedikte mødte hinanden på den meget omtalte Herlufsholm skole.
De seneste år har parret læst sammen på CBS, ligesom de to smukke unge mennesker begge er tilknyttet et modelbureau.
Benedikte Thoustrup var flyttet til Paris med prins Nikolai, men i februar vendte de begge tilbage til København for at fortsætte deres studier.
Og for den 22-årige har det seneste semester altså været en succes.
Om Benedikte fortsætter med en kandidat på CBS, har SE og HØR ingen oplysninger om.