Kongelige11. juli 2018

Prins Nikolais kæreste flytter til Frankrig

Prins Nikolai må efter sommerferien undvære sin kæreste Benedikte Thoustrup, som rejser til Paris for at studere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/benedikte-nikolai.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

18-årige prins Nikolai og hans et år ældre kæreste Benedikte Thoustrup må forberede sig på at have et langdistanceforhold.

Til september flytter Benedikte, der stammer fra Randers, nemlig til Paris i et halvt år for at studere på det ikoniske Sorbonne Universitet.

Det fortæller Benedikte Thoustrups far, Anders Thoustrup, til Her & Nu.

Han fortæller desuden, at han har mødt den unge prins, der har stjålet hans datters hjerte:

- Jeg har selvfølgelig mødt prins Nikolai og han er en meget sympatisk, ung mand. Han er gennemført sympatisk, siger Anders Thoustrup til ugebladet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/benedikte-nikolai.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Benedikte og prins Nikolai må undvære hinanden efter sommerferien. Foto: All Over

Imens Benedikte studerer i den franske hovedstad, vil prins Nicolai befinde sig i Varde, hvor han skal i gang med en toårig uddannelse til officer af reserven på Hærens Sergentskole.

19-årige Benedikte Thoustrup er en ivrig rytter, og hun er tidligere springrytter, lige som hun også har været meget aktiv som ponyrytter.

Hun stammer fra en velhavende familie i Jylland, hvor farmand Anders har siddet i bestyrelsen for Sydbank og nu sidder i bestyrelsen for Hotel Randers og Randers Tandhjulsfabrik.

Desuden ejer han en stor landbrugsfarm i Zimbabwe i Afrika.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.26758525.jpg
 Foto: All Over Press

Nikolai har også haft succes på modelfronten og gået flere prominente catwalks. Foto: All Over

Allerede i efteråret 2017 forsøgte SE og HØR at få en kommentar til relationen mellem prins Nikolai og Benedikte Thoustrup gennem prins Nicolais mor Alexandra, men dengang afviste grevinden at svare på spørgsmålet.

I sidste uge stod det unge par så langt om længe offentligt frem med deres kærlighed. Det skete til prins Felix’ skoleafslutning på Krebs’ Skole, hvor den unge prins ankom med Benedikte Thoustrup i sin hånd.

Kort forinden havde de selv fået hue på efter at have afsluttet deres studier på Herlufsholm Kostskole ved Næstved.

Du kan se billeder af prins Nikolai og Benedikte Thoustrup til studenterfesten i galleriet herunder:

Prins Nikolai får hue på (Herlufsholm) i juli 2018

Sponsoreret indhold