Kongelige20. januar 2019

To dage efter ulykke: Prins Philip bag rattet igen – uden sele

To dage efter han kørte galt i sin Land Rover, er 97-årige prins Philip igen bag rattet – uden at bruge sikkerhedssele vel at mærke
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/prins_philip.jpg
 (Foto: MEGA)

97-årige prins Philip har ikke mistet lyset til at sidde bag rattet, selv om det blot er få dage siden, at den aldrende prins forulykkede i sin Land Rover.

Lørdag blev han således fotograferet bag rattet i sin nye Land Rover Freelander – men trods den alvorlige ulykke få dage forinden havde prins Philip end ikke sit sikkerhedsbælte spændt.

Det skriver flere britiske medier, der har bragt de nye billeder af prins Philip bag rattet.

Artiklen forstætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/prins_philip_bag_rattet.jpg
 (Foto: MEGA)

Prins Philip kørte galt torsdag. Arkivfoto: MEGA

Politiet er bekendt med billederne og oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at "passende råd er blevet givet til chaufføren".

- Det (advarslen, red.) er i tråd med vores normale svar, når vi bliver gjort opmærksom på billeder, der viser denne type lovovertrædelser, siger en talskvinde fra politiet ifølge AFP.

Den aldrende prins mistede torsdag herredømmet over sin sorte Land Rover og påkørte en anden bil i et T-kryds nær Sandringham Estate i Norfolk, hvor den britiske kongefamilie fejrede jul.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/ulykkesstedet.jpg
 (Foto: MEGA)

Ulykkesstedet hvor prins Philip mistede herredømmet over sin tonstunge bil. Foto: MEGA

Sammenstødet var så voldsomt, at prins Philips bil endte på siden og fik knust flere ruder.

To af passagererne i den påkørte bil – en Kia – måtte efterfølgende køres på hospitalet for at blive behandlet for skader.

Der befandt sig ifølge britiske medier også en lille baby i bilen, som ligesom den 97-årige prins slap med skrækken.

Sponsoreret indhold