Prinsens pause er for kort: Pas på, Joachim
Joachim skal passe på, at han ikke sætter sin bedring over styr i jagten på at vise danskerne, at han er pengene værd i Paris.
Det er blot seks uger siden, at den 51-årige prins blev ramt af en blodprop i hjernen.
Men om blot tre uger – den 14. september – har Joachim tænkt sig at møde op på den danske ambassade for at begynde et nyt kapitel af sit liv: Som dansk forsvarsattaché i den franske hovedstad.
Artiklen fortsætter under billedet ...
SE og HØR mødte en veloplagt Joachim i Frankrig blot en uge inden blodproppen.
Her nyder han en vandretur med hustruen Marie, 44, som få dage senere reagerede hurtigt og var med til at redde sin mand. (Foto: Dan Mariegaard)
Prinsen får titel af brigadegeneral og skal fungere som et slags bindeled mellem det danske og det franske forsvar.
Det var meningen, at Joachim skulle begynde den 1. september, men blodproppen satte naturligvis en dæmper på karrieredrømmene for en stund.
Nu er spørgsmålet så, om Joachim har lidt for travlt med at komme i gang med sit nye job.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Den anerkendte tv-læge Charlotte Bøving, 53, advarer og fortæller, at der sagtens kan forekomme koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær og øget træthed efter en blodprop i hjernen.
Derfor er Joachims lyncomeback ganske overraskende. (Foto: Dan Mariegaard)
- 14 dage lyder af en meget kort udskydelse. Det er vigtigt, at han får lov at komme sig, så han ikke kommer ud i unødvendigt stress. For det vil gøre, at det kan tage endnu længere tid om at komme sig.
Så lad manden få noget fred og ro. Så han kan genvinde sin fysik og sine kognitive funktioner. Det er mit bedste råd, siger tv-læge Charlotte Bøving til SE og HØR.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Prins Joachim, 51, skal passe på sig selv den kommende tid.
Sådan lyder rådet fra tv-læge Charlotte Bøving, som synes, at 14 dages udskydelse af jobstarten Paris lyder af for lidt. (Foto: Thomas Laursen)
Allerede få dage efter operationen i Toulouse meddelte de franske læger, at Joachim ikke ville få nogen mén efter blodproppen.
Men Bøving mener, at man alligevel skal forberede sig på, at alting ikke er, som det var før.
Knap så rosenrødt
- Da jeg læste, at han var kommet sig fuldstændigt, så tænkte jeg: Okay, det lyder godt nok rosenrødt, siger hun og forklarer, hvad det er for nogle problemer, man kan komme ud i efter en blodprop i hjernen:
- Der kan altid være koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær og øget træthed.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Da Joachim fyldte 50 år i 2019, blev han fejret af hele familien på Amalienborg: Felix, 18, Nikolai, 21, Henrik, 11, Margrethe, 80, fru Marie, og Athena, otte.
Der gik naturligt nok chokbølger gennem hele familien, da Joachim i juli blev ramt af blodproppen i hjernen. (Foto: Hanne Juul)
Og så skal du regne med, at efter sådan et forløb, så er der også noget fysik, der halter.
Frederik hos afkræftet Joachim: Sandheden om sygebesøget
For man jo ikke har den samme formåen efter sådan en operation. Man er jo mere sengeliggende efter sådan en hjerneoperation, end man normalt er.
Der begynder en nedbrydning af muskulaturen. Det skal man genvinde, siger hun.
Kræver længere tid
Desuden forklarer Bøving, at et stressende arbejde naturligvis ikke er ideelt kort efter en blodprop i hjernen.
- Han skal komme sig kognitivt: Hukommelse, træthed, irritabilitet. Som kan være noget, der ledsager, når man har været sådan noget igennem.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I oktober 2019 var Mary, 48, og Frederik i Paris og mødte Joachim og Marie til officiel middag.
Snart kan Joachim igen stå oprejst i Paris – fra 14. september er det planen, at han indtager jobbet som dansk forsvarsattaché. (Foto: Hanne Juul)
Så et stressende arbejde, hvor der er forventninger til en. Det kan jeg godt forstå, at man udskyder.
Nikolais fødselsdagsinterview: Tættere på far
Om de 14 dage er tilstrækkeligt, det ved vi ikke. Det kan være, det tager længere tid. Hvilket også vil være forventeligt, siger den anerkendte tv-læge.
Frederik: Han er træt
Joachims familie har også forklaret, at prinsen har været ualmindelig træt efter den voldsomme oplevelse.
- Min bror har det, som han havde det sidst, da vi sendte et billede ud af han og jeg sammen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Joachim så afkræftet ud, da storebror Frederik, 52, for nylig besøgte ham på Château de Cayx. (Foto: Kongehuset)
Han har fået en alvorlig oplevelse, men er sluppet fra det vældig godt. På grund af hurtige reaktioner på selve tidspunktet.
Og så kan vi takke videnskaben for, at man ved, hvad man skal gøre for at komme sådan noget her til livs. Det var godt at se hinanden. Han er en lettet mand, fordi han er kommet videre til noget nyt. Men han er træt, afslørede Frederik.
Dronning Margrethe opfordrede også til, at Joachim skulle have ro omkring sig i den første pressemeddelelse, kongehuset sendte ud efter blodproppen.
Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.