Prinsens store kærlighed: Er flyttet sammen
LÆS OGSÅ: Prins Nikolais kæreste Benedikte Thoustrup deler stor nyhed
De har været kærester siden 2017, og alt tyder på, at de har tænkt sig at blive ved med at være dét. For nu kan SE og HØR også afsløre, at de to turtelduer i al hemmelighed er flyttet sammen i hendes lejlighed i det indre København.
Ifølge kilder tæt på parret flyttede de uofficielt sammen for et stykke tid siden, så selv om Nikolai stadig har sin folkeregisteradresse i den lejlighed, som han forsøger at sælge, så er det hos Benedikte i Store Kongensgade, hvor han har sin dagligdag.
Nikolai kom også uforvarende til at afsløre, at parret nu bor sammen, da han deltog i TV 2-programmet “Min egen Kurs”. Her blev han spurgt, om han ofte så prins Felix.
– Han er flyttet hjemmefra.
– Men vi bor 200-300 meter fra hinanden, så vi ses i hvert fald et par gange om ugen, lød svaret.
Nikolais lejlighed ligger tæt ved Torvehallerne og Søerne i København, og Felix bor på Amalienborg. Der er over to kilometer mellem de to adresser, men fra Benediktes lejlighed og til slottet er der kun nogle hundrede meter.
Dermed kom Nikolai til at afsløre, at han nu bor sammen med med sin ungdomskæreste.
En god støtte
Meget tyder dog på, at der kan være trængsel i lejligheden, for til Billed-Bladet fortæller Benedikte Thoustrup, at hendes søster Regitse også bor der.
Til trods for, at Nikolai bor så tæt på sin farmor og onkel, har der ikke været kontakt mellem ham og dronningen eller kronprinsparret siden beslutningen om at fjerne hans prinsetitel.
Til gengæld har han mere tid til at hjælpe Benedikte med hendes forretning, BénéSoie, der laver silkehårbånd.
– Han er en enorm støtte, fortæller hun til Billed-Bladet.
Og så kan grevinde Alexandra ikke kun glæde sig over, at hendes ældste søn er godt afsat, men også at Nikolai og svigerdatteren kun bor 450 meter fra hendes nye hjem i det indre København.