Kongelige11. november 2024

Prinsesse Dianas personlige chauffør bryder tavsheden: Jeg kunne have reddet hende

Steve Davies er overbevist om, at prinsesse Diana ville have overlevet ulykken i Paris, hvis han stadig havde været hendes privatchauffør

 Foto: Joel Robine/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Den sande historie om prinsesse Dianas mor: Opgav sin egen datter

Chaufføren Henri Paul døde straks. Det samme gjorde Dodi al-Fayed.

Prinsesse Diana overlevede indledningsvis den frygtelige ulykke i Pont d’Alma-tunnelen i Paris 31. august 1997 – men ikke længe.

Tre timer efter ulykken – klokken fire om morgenen – gav lægerne på Pitie Salpetriere-hospitalet op, og den 36-årige prinsesse Diana blev erklæret død.

Den sorte Mercedes S280 var totalsmadret, efter den var braget ind i en betonpille i tunnelen.
Den sorte Mercedes S280 var totalsmadret, efter den var braget ind i en betonpille i tunnelen.
 Foto: Pierre Boussel/AFP/Ritzau Scanpix

I dag – 27 år efter den fatale ulykke – smider prinsesse Dianas tidligere privatchauffør så en regulær bombe: 61-årige Steve Davies er overbevist om, at prinsesse Diana ville have været i live, hvis han stadig havde været hendes chauffør.

- Jeg kan ikke forklare den smerte, jeg følte, da Diana døde. Alt jeg ved, er, at livet ville have formet sig anderledes, hvis jeg havde kørt den aften i Paris. Hun ville stadig have været her i dag… for jeg ville have beskyttet hende, siger Steve Davies i dag ifølge det britiske medie The Sun.

Steve Davies nåede at være prinsesse Dianas private chauffør i otte år. Han blev dog – med egne ord – brat fyret blot året inden dødsulykken.

Steve Davies er overbevist om, at prinsesse Diana ville have overlevet ulykken i Paris, hvis han stadig havde været hendes privatchauffør
Steve Davies er overbevist om, at prinsesse Diana ville have overlevet ulykken i Paris, hvis han stadig havde været hendes privatchauffør
 Foto: Joel Robine/AFP/Ritzau Scanpix

Fyringen ramte ham som et chok, og i dag siger Steve Davies, at han først fik den sande historie om fyringen, da han mange år senere så Netflix-serien ”The Crown”.

Her påstås det nemlig, at Steve Davies blev fyret, fordi han havde spredt falske historier om prinsessen til pressen. Det viste sig dog at være løgn. I stedet var det den omdisukterede BBC-journalist Martin Bashir, der havde spredt løgnehistorien om Steve Davies.

Flere har i årenes løb forsøgte at placere det endegyldige ansvar for ulykken og prinsessens død. Flere er i dag overbeviste om, at det ene og alene var paparazzienes skyld.

Kun prinsesse Dianas bodyguard Trevor Rees-Jones overlevede den voldsomme ulykke.
Kun prinsesse Dianas bodyguard Trevor Rees-Jones overlevede den voldsomme ulykke.
 Foto: Pierre Boussel/AFP/Ritzau Scanpix

Andre mener, at ulykken aldrig var sket, hvis en påvirket Henri Paul ikke havde sat sig bag rattet. Dianas tidligere livvagt Ken Wharfe har tidligere udtalt, at dødsfaldet ene og alene var forårsaget af Trevor Rees-Jones, der som den eneste person overlevede ulykken.

Han var ikke erfaren og dygtig nok til at passe på hende, og han burde have forhindret, at hun overhovedet satte sig i bilen den skæbnesvangre aften, lød kritikken fra Ken Wharfe.

Prinsesse Diana blev begravet 6. september 1997 i Westminster Abbey i London.
Prinsesse Diana blev begravet 6. september 1997 i Westminster Abbey i London.
 Foto: Joel Robine/AFP/Ritzau Scanpix

Nu siger prinsesse Dianas tidligere privatchauffør Steve Davies så, at ulykken kunne være forhindret, hvis det blot var ham, der havde fået lov til at styre den sorte Mercedes S280 den skæbnesvangre aften i august 1997.

Prinsesse Diana blev begravet 6. september 1997 i Westminster Abbey i London. Man formoder, at omkring to milliarder seere fulgte Diana på hendes sidste rejse.

Sponsoreret indhold