Kongelige25. marts 2021

Prinsesse Eugenie viser sønnen frem

Det er kun knap to måneder siden, den 31-årige prinsesse blev mor for første gang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega291586_012.jpg
 Foto: MEGA

Den 31-årige prinsesse Eugenie af England og hendes 35-årige mand Jack Brooksbanks kunne i starten af februar afsløre den glædelige nyhed, at de var blevet forældre til en lille dreng.

Få uger senere delte de det første billede af den lille ny, samtidig med at de kunne annoncere, at hans navn var August Hawke Brooksbanks, og det ser ud til, at den nybagte mor fortsat nyder livet som familie på tre.

I en række nye billeder på sin Instagram-profil viser hun nemlig endnu en gang sønnen frem i forbindelse med et takke-skriv for hilsner på hendes 31-års fødselsdag.

- Tak for al den fødselsdags kærlighed jeg fik i går. Jeg fik den bedste gave, jeg kunne have bedt om, skriver hun til billederne, hvor hun står med parrets søn i armene.

Artiklen fortsætter under billedet

Den kun seks uger gamle dreng ses iklædt en sød hvid strikket sweater med hans eget navn på, mens Eugenie og hendes mand kigger smilende og længselsfuldt på hinanden.

Parret blev gift tilbage i 2018, og det var i september måned sidste år, de kunne dele nyheden med verden om, at de ventede deres første barn, som senere skulle ære sin bedstefar prins Phillip ved at få hans navn til mellemnavn.

De to er lige nu i færd med at finde deres fodfæste som en familie på tre tæt på prinsessens bedsteforældre.

Ifølge People kunne en kilde tæt på parret desuden fortælle, at prinsessen ”har det rigtig godt”, efter at hun måtte undergå et kejsersnit grundet hendes tidligere operationer for hendes skoliose, og at babyen ”er en drøm”.

Sponsoreret indhold