Prinsesse Isabella: I byen med tøserne
Når man er blevet 14 år, så er man en ung kvinde med sit eget liv, der ikke altid involverer forældrene. Så da cykelforretningen Mate slog dørene op til sin nye flagskibsforretning i København, var prinsesse Isabella blandt gæsterne.
Sammen med to veninder ankom hun til forretningen, hvor hun tjekkede cyklerne ud – behørigt iført mundbind, mens hun var inde i forretningen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Isabella og veninderne sørgede for at have mundbind på, da de gik indenfor, og stillede beredvilligt op til billede. (Foto: Mikael Rieck)
Her stillede hun og veninderne velvilligt op til SE og HØR’s fotograf, inden de tre piger i samlet flok drog mod gågaden Købmagergade for at tjekke de genåbnede forretninger ud. Efter måneder med nedlukning nyder de tre teenagere, at de atter kan gå ud at shoppe, og Isabella var tilsyneladende faldet for noget, for prinsessen havde en pose med fra en af butikkerne.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Gruppen nåede også lige en shoppetur i Købmagergade, inden de tog hjemad. (Foto: Mikael Rieck)
Sikkerheden på plads
De tre teenagepiger var dog ikke overladt helt til sig selv. En enkelt agent fra Politiets Efterretningstjeneste holdt øje med butikken fra den anden side af vejen, mens en af kronprinsparrets venner sørgede for transport og eskorte af de tre unge damer.
Artiklen fortsætter under billedet ...
En ven af kronprinsparret eskorterede pigerne rundt. (Foto: Mikael Rieck)
Afbud fra Frederik
Det var oprindeligt meningen, at Frederik også skulle have været med til åbningen af cykelforretningen, men han dukkede aldrig op.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Isabella er blevet en stor pige med sit eget liv. (Foto: Mikael Rieck)
Fra kongelig krudtugle til ung pige: Teenage-prinsesse
Kronprinsfamilien har alle dage været glade for cykler, og der er dusinvis af billeder af dem alle på cykler, så Frederik ville have nydt de elektriske cykler, der er mere kraftfulde end almindelige cykler.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Gruppen af teenagere gik ubemærket rundt i det indre København. (Foto: Mikael Rieck)
Prinsessen var klædt som enhver anden ung kvinde, og derfor var der ingen forbipasserende, der lagde mærke til, at de var i selskab med en kongelig, og Isabella så ud til at nyde freden og roen – og sine veninders selskab efter mange måneder med nedlukning.
Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.
Sådan bliver prinsesse Isabellas fremtid: Dobbeltliv i vente