Prinsesse Josephine træder i store fodspor efter skuespillerdebut
LÆS OGSÅ: Prinsesse Josephine overrasker: Debut på scenen
Jobbet fik den 12-årige prinsesse efter at have taget en uddannelse på Eventyrteaterets dramaskole i Søborg. Samme skole har store, kendte navne tidligere været en del af.
Her kan blandt andet nævnes Alex Høgh Andersen, Amalie Dollerup, Silas Holst, Simon og Cecilie Stenspil.
Alle skuespillere, der nyder stor succes i dag.
Mon samme succes også tilfalder prinsessen?
Josephine er startet i det små, hvor hun spillede en af Populuserne, som bor på Ønskeøen med Peter Pan og De Glemte Børn.
Under forestillingen var prinsessens søskende og mor til stede.
Eventyrteateret blev stiftet i 1991 og optager børn i alderen 7 til 19 år.
Det koster 4.250 kroner for et forløb, der varer tre timer ugentligt fra januar til april.
For at blive optaget skal man gennem en optagelsesprøve.