Prinsesse Kate er vært ved julekoncert: Stråler på nye billeder
Her er hun
Hun har haft et hårdt år med både operation og kræftbehandling. Men alt tyder på, at 42-årige prinsesse Kate er tilbage i topform.
I hvert fald stråler prinsessen på det nye billede af hende, der er taget i forbindelse med den årlige julekoncert i Westminster Abbey, som holdes netop nu.
Prinsesse Kate – der fik konstateret kræft tidligere på året – er vært ved det rørende arrangement og ankom for kort tid siden smukt klædt i en vinrød julekjole.
Hun fuldendte sit julelook med handske og clutch i dybrøde farver.
Det er fjerde gang, at prinsessen står i spidsen for den storstilede juletradition – og denne gang har prinsessen inviteret nogle ganske særlige til at overvære julekoncerten i Westminster Abbey.
Prinsesse Kate har således inviteret de børn, der overlevede det tragiske knivstikkeri i Southport tilbage i juli. Her mistede tre børn livet og ti børn blev alvorligt såret.
Derimod var der ingen spor af prins William. I hvert fald ikke da Kate ankom. Han og børnene mødte dog op kort efter - de ville helt tydeligt ikke overskygge Kate. Det er hendes aften.
I morgen er William så vej til Paris for at indvie den genopbyggede Notre Dame-kirke i Paris. I øvrigt sammen med blandt andre den kommende amerikanske præsident Donald Trump.