Kongelige4. april 2018

Prinsesse Marie på sprængfarlig mission: Skal rydde landminer

SE og HØR kan afsløre, at Joachims hustru, prinsesse Marie, vil ud i krigsramte områder og rydde miner. Præcis som prinsesse Diana gjorde det i 1990’erne.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/prinsesse-marie_1.jpg
 (Foto: All Over Press)

Prinsesse Marie træder nu i den grad i karakter.

Prins Joachims kone vil således skabe opmærksomhed omkring landminer sammen med Folkekirkens Nødhjælp.

Det afslører hjælpeorganisationen nu.

– H.K.H. prinsesse Marie er en inspirerende person for rigtig mange mennesker. Derfor har det også stor betydning for verdens mineofre, at prinsessen støtter vores arbejde med at gøre verden mere sikker for børn og voksne, siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

(Video: Folkekirkens Nødhjælp)

Ifølge SE og HØRs oplysninger er det Maries eget ønske at få lov til at hjælpe til med arbejdet. Prinsessen mangler da også noget at rive i. Hun har kun haft ni arbejdsdage fra december til marts.

Nu får hun flere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/prinsesse-marie-2.jpg
 (Foto: All Over Press)

Hvis der skulle komme røg i køkkenet på Emiliekildevej i Klampenborg, ville prinsesse Marie altid kunne komme Joachim til undsætning. (Foto: All Over Press)

PET på overarbejde

Folkekirkens Nødhjælp rydder miner i DR Congo, Libanon, Libyen og Sydsudan og forsøger også at hjælpe ofre med proteser efter eksplosioner.

Ifølge SE og HØRs oplysninger er Maries mission noget, der i den grad bekymrer i kongehuset. Det er dog formentlig ikke sandsynligt, at Marie ender med at udføre missioner i de helt ekstreme områder som DR Congo og Sydsudan. Derimod ventes kongehuset at sige o.k. til Libanon - og måske også Libyen, der bestemt heller ikke er områder, der kan betegnes som sikre. Som bekendt er terrororganisationen Hizbollah meget tilstede i specielt et sydlige Libanon - og det er blot 12 år siden, at Israel var i decideret krig med Libanon.

Maries karriereskift leder straks tankerne hen på den afdøde britiske prinsesse Dianas arbejde med netop minerydning i 1990’erne.

Lady Di skabte dengang overskrifter i hele verden, da hun gik gennem et minefelt i Huambo, Angola, i januar 1997.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/prinsesse-diana.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Afdøde prinsesse Diana tiltrak stor opmærksomhed, da hun i januar 1997 gik gennem minefelter i Angola. Siden gentog hun arbejdet i Bosnien-Hercegovina. (Foto: Ritzau Scanpix)

Prinsessen af Wales gentog seancen i Bosnien så sent som to uger før den ulykke, der endte med at koste hende livet i august 1997.

Diana gav sikkert også sine sikkerhedsvagter grå hår i hovedet, men hun insisterede ofte på at kaste lys over kontroversielle projekter.

Danske PET-vagter kommer højst sandsynligt også på overarbejde, når Marie i løbet af sommeren drager ud på de farlige minemissioner ved verdens brændpunkter.

Læs hele den vilde historie om prinsesse Maries farlige job i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold