Kongelige17. marts 2020

Prinsesse Märtha Louise i karantæne

Norges prinsesse Märtha Louise er i hjemmekarantæne med sine tre døtre
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega577194_002.jpg
 Foto: MEGA

48-årige prinsesse Märtha Louise og hendes tre døtre er i hjemmekarantæne, efter de netop er returneret fra en rejse til USA. Det bekræfter hendes manager, Carina Scheele Carlsen, over for norske VG.

Manageren oplyser, at prinsessen og hendes døtre rejste til USA, inden landet lukkede sine grænser, og inden myndighederne frarådede, at man rejste til USA.

- De vendte tilbage til Norge, så snart de kunne og er nu i karantæne og symptomfrie, siger manageren til det norske medie.

Den norske prinsesse var i USA for at besøge den amerikanske shaman Durek Verrett, som hun danner par med.

På sin Instagram glæder Verrett sig over, at han trods det korte besøg fik sin norske prinsesse at se.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Uden at fortælle mig det, dukkede hun op på mit dørtring, inden lockdown. Hun fløj bogstaveligt talt til den anden enden af verden for at se mig, før hendes lands grænser lukkede. Bare for at se mig, før hun ikke kunne det mere, selv hvis det bare var i to dage. De bedste to dage i mig liv for mig og min familie, skriver shamanen på sin Instagram.

Også prinsessens forældre, kong Harald på 83 og dronning Sonja på 82, er i hjemmekarantæne, efter de vendte retur fra et statsbesøg i Jordan den 4. marts.

Deres karantæne hæves i morgen.

Sponsoreret indhold