Kongelige13. september 2018

Prinsesse Märtha Louise lukker sin engleskole

Den norske prinsesse lukker ned for sit selvudviklingsfirma Soulspring, som i folkemunde blev kaldt for en engleskole
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/af280718-049.jpeg
 Foto: Aller Media

Prinsesse Märtha Louise og hendes forretningspartner Elisabeth Nordeng lukker ned for deres selvudviklingsfirma Soulspring.

I folkemunde er firmaet blevet kaldt engleskolen, fordi den nu 46-årige prinsesse tidligere har hævdet, at hun kan tale med engle.

Det er på Instagram, at prinsessen og hendes forretningspartner fortæller, at Soulspring lukker.

Artiklen fortsætter under billedet.

I videoen fortæller prinsesse Märtha Louise og Elisabeth Nordeng, at de vil bruge deres energi på andre projekter, blandt andet en bog om sensitive børn, der udkommer den 22. oktober.

Soulsprings manager, Carina Scheele Carlsen, bekræfter over for norske NRK, at firmaet lukker ned i foråret 2019.

Firmaet blev startet i 2007 under navnet Astarte Inspiration og ændrede i 2014 navn til Soulspring. Prinsesse Märtha Louise ejer 50 procent, mens Elisabeth Nordeng ejer den resterende halvdel.

Ifølge Dagens Næringsliv omsatte firmaet sidste år for 3,3 mio. norske kroner, hvilket svarer til cirka 2,5 mio. kr., men havde i 2017 et underskud på 85.586 norske kroner.

Sponsoreret indhold