Kongelige1. september 2024

Prinsesse Märtha Louise solgte tøj til sit eget bryllup

Den norske prinsesse Märtha Louise havde godt gang i forretningsaftalerne, da hun lørdag blev gift med den selverklærede shaman Durek Verrett
Martha Louise og Durek Verrett blev gift lørdag.
Martha Louise og Durek Verrett blev gift lørdag.
 Foto: Ritzau ScanpixHeiko Junge/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS MERE: Norske kommentatorer kalder prinsessebryllup pinligt og komisk

Den 52-årige Märtha Louise og den 49-årige Durek Verrett lader til at have fået det absolut meste ud af weekendens bryllupsfestligheder - i hvert fald rent økonomisk.

Det er tidligere kommet frem, at parret har solgt bryllupshistorien og billederne fra dagen til det engelske Hello Magazine, ligesom de også har ladet streaminggiganten Netflix dokumentere den store dag.

Men det viser sig, at den norske engleprinsesse også har øjnet en tredje forretningsmulighed i forbindelse med sit eget bryllup.

SE og HØR i Norge kan nemlig fortælle, at Märtha Louise havde fået sat en butik op på Hotel Union, hvor parret og deres 350 gæster var indlogeret.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-09-01/20240831-183524-6-1920x2880we.jpg
 Foto: Heiko Junge/AFP/Ritzau Scanpix

Og her kunne der således handles fra prinsessens tøjmærke Hést! i et eksklusivt bryllupsudsalg.

Butikken skulle angiveligt være blevet rykket ned i receptionsområdet, hvor gæsterne kunne handle løs fra de to Hést!-medarbejdere, der ifølge SE og HØR Norge var blevet hyret ind i dagens anledning.

32.000 kr. pr. gæst

Det har absolut ikke været et billigt bryllup at gæste.

Det er tidligere kommet frem, at de hundredevis af inviterede har skullet betale omkring 32.000 norske kroner - og så var der ikke en gang fri bar.

Festlighederne foregik nemlig sådan, at gæsterne ved indtjek på hotellet fik tildelt fem drinksbilletter hver. Billetter der åbenbart skulle kunne vare til både fredagsfesten og selve bryllupsmiddagen dagen efter.

Det svenske kronprinsessepar var også blandt bryllupsgæsterne.
Det svenske kronprinsessepar var også blandt bryllupsgæsterne.
 Foto: Cornelius Poppe/NTB/Ritzau Scanpix

Skulle gæsterne blive ekstra tørstige, men samtidig være løbet tør for drinksbilletter, ja, så skulle der altså graves i dybt i lommerne. En drink til det semi-royale bryllup stod nemlig i 225 norske kroner.

Bryllupsfejringen begyndte torsdag med en fest i Ålesund, og fredag tog gæsterne og brudeparret til bygden med båd.

Efter vielsen kunne engleprinsessen fortælle Hello Magazine, at kærligheden til den selverklærede shaman har "sejret mod alle odds og vil vare evigt".

Sponsoreret indhold