Prinsesse Stéphanies ekskæreste er blevet slået ihjel

Tilbage i 80’erne var Mario Oliver og Monacos prinsesse Stéphanie et af de hotteste par.
Den fransk-amerikanske natklubejer Mario Oliver og den monegaske prinsesse i 20’erne levede et vildt jetset liv i de glade 80’ere, indtil kærligheden brast og parret gik hvert til sit.
Og nu er Mario Oliver gået bort på tragisk vis.
Det sker, efter han for få uger siden blev udsat for et røveri, som endte med et voldsomt overfald, der nu har haft en dødelig udgang.
Ifølge flere medier som blandt andet Deadline, blev ekskæresten fundet i en villa i byen Las Terrenas, der er en by i den Dominikanske Republik.
Den 71-årige tidligere natklubsejer fik stjålet et pengeskab, flere Rolex-ure samt andre værdigenstande. Men værst af alt, fik han frarøvet sit liv på brutal vis.
