
Prinsesse Yuriko er død

LÆS OGSÅ: Vil du til gallafest med prinsesse Madeleine? Her er den VANVITTIGE pris
Den japanske prinsesse Yuriko er død på Tokyo Hospital, 101 år gammel.
Yuriko døde fredag på et hospital i Tokyo, oplyser Imperial Household Agency. Det skriver CNN.
Årsagen til hendes død blev ikke annonceret, men japanske medier rapporterede, at hun døde af lungebetændelse.

Her mistænkte lægerne, at prinsessen havde fået en blodprop i hjernen og var blevet ramt af lungebetændelse.
Yuriko blev født i en aristokratisk familie, og hendes opvækst var præget af det japanske kejserlige samfunds traditioner.
I 1941 giftede hun sig som 18-årig med prins Mikasa, som var yngre bror til kejser Hirohito og onkel til den nuværende kejser Naruhito.

Deres ægteskab fandt sted få måneder før udbruddet af Anden Verdenskrig. I 1945, i de sidste måneder af krigen, blev Yurikos hjem brændt ned under de amerikanske brandbombninger af Tokyo.
Yuriko og Mikasa fik fem børn sammen. Hendes bortgang reducerer den kejserlige familie til 16 personer.
