Produktionsmedlem irettesat af kronprinsesse: Tag den af!
Hvis du skulle være så heldig at få mulighed for at komme indenfor på slottet, vil det måske være en god idé først at læse Emma Gads råd igennem.
LÆS OGSÅ: Prins Daniel åbner op om skilsmisserygter: – Et modbydeligt falsk rygte
I hvert fald måtte et medlem af SVT's produktion modtage en irettesættelse af selveste kronprinsesse Victoria under et interview i det svenske kongehus' gemakker på Haga slot.
Det fortæller produceren Marie Nyreröd til Svensk Damtidning.
Hun besøgte sammen med journalist Carina Bergfeldt kronprinsesseparret i forbindelse med prins Daniels 50-års fødselsdag – og her måtte hans viv pænt henstille til en af reglerne for at begå sig på slottet.
– En på holdet fik at vide, at de måske tilhører generationen, der går med kasket indenfor, men det må man ikke på Haga Slot, så han måtte tage den af, fortæller produceren.