Ride, ride, ranke: Heste i haven

Frederik og Mary opgraderer inden længe de udendørs arealer nær Kancellihuset på Fredensborg Slot.
Sommer efter sommer har heste været omdrejningspunktet på familiens sommerferier i Gråsten, men nu kan de snart hoppe i sadlen i Fredensborg og trave direkte ud til deres nye ridebane. Det kunne BILLED-BLADET for nylig afsløre.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Mary og Frederik, 51, benytter ofte chancen for en ridetur i skoven, når de holder sommerferie i Sønderjylland. I fremtiden kan de også dyrke sporten i Fredensborg. (Foto: René Schütze)
Fredensborg Kommune har nemlig givet tilladelse til etablering af en 20 x 60 meter stor dressurbane, så Mary, Josephine på otte og 12-årige Isabella, der må siges at være familiens største varmblodsentusiaster, får rig mulighed for at dyrke ridning, når de bor i Kancellihuset.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Kronprinsfamilien har hang til heste, og nu behøver de kun at bevæge sig ud i haven for at ride. (Foto: Martin Høien)
I ansøgningen til etablering af de nye faciliteter lyder det:
– Banen vil blive anlagt med en fast og vandtæt bund, der kan vandfyldes, så banen holdes fugtig og ikke støver. Der plantes hæk omkring banen. Banen bliver ikke belyst.
– Der skal ikke opstaldes heste fast på Fredensborg Slot, men i nogle enkelte weekender i sommerhalvåret, hvor omkring 4-6 heste kan opstaldes midlertidigt.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Selv om prinsesse Benedikte er protektor for Dansk Ride Forbund og Dansk Varmblod, dyrker Mary også den ædle sport. Her som prisoverrækker til EM for ponyer på Vilhelmsborg i 2016. (Foto: Flemming Jeppesen)
Heste i blodet
Mary, 47, har siden hun kom til Danmark fundet glæde i vrinsk og duften af hø i staldene.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Mary var kun lige blevet kronprinsesse, da hun gæstede DM i ponyspring i Silkeborg i 2004. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Allerede inden hun sagde ja til kronprins Frederik i 2004, havde hun vist danskerne, at hendes hjerte bankede ekstra meget for heste.
Kronprinsessen aflagde i foråret 2003 Dansk Varmblods Hingstekåring i Messecenter Herning et besøg, og det visit betød, at Dansk Varmblod skænkede hende en hest i bryllupsgave.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Mary har ofte været rundt i Europa for at støtte de danske dressurryttere. Her hilser hun på tophesten Akeem i Aachen i 2013. (Foto: Hanne Juul)
Og interessen for ridning har hun i den grad givet videre til sine døtre.
Isabella og Josephine dyrker ridning, når de er i Gråsten, og den ældste prinsesse har endda sin egen pony, nemlig den elegante Lance, som hun ivrigt bliver foreviget med i forbindelse med fødselsdage.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Prinsesse Isabella er ligesom sin mor vild med heste, og her til Hubertusjagten hjalp den 12-årige pige med at overrække præmier. (Foto: Hanne Juul)
Selv om det er kvinderne i den royale familie, der tager teten i forhold til ridning, så sætter kronprins Frederik også foden i stigbøjlen en gang imellem.
Ridning har dog aldrig været den kommende konges favoritdisciplin, men Mary fik ham til at genfinde glæden ved de store dyr.
Læs mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.