Kongelige10. maj 2023

Royal Run slår deltagerrekord

Danskerne er vilde efter at løbe med kronprinsfamilien
Rekordmange danskere er klar til at løbe med kronprinsfamilien til Royal Run. nbsp;
Rekordmange danskere er klar til at løbe med kronprinsfamilien til Royal Run.
 Foto: Hanne Juul

Flere danskere end nogensinde er klar til at snøre løbeskoene og indkassere en Royal Run-medalje.

Således er det netop blevet offentliggjort på Instagram, at dette års Royal Run har slået deltagerrekord og bliver det største nogensinde.

Hele 91.764 personer har tilmeldt sig det kongelige kondiløb, og dermed er Royal Run 2023 det største nogensinde.

– Tak for den store opbakning, lyder det i opslaget.

Royal Run afholdes 2. pinsedag, der i år falder den 29. maj. Kronprinsen løber med i Aabenraa, Herning, København og på Frederiksberg, mens kronprinsesse Mary kridter løbeskoene i Nyborg og Nykøbing Falster.

Herning, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg er udsolgt, mens der stadig er få ledige pladser til løbere i Aabenraa og Nyborg.

Sponsoreret indhold