Kongelige20. februar 2024

Royalt lovbrud: Prinsesse Madeleine taget på fersk gerning

En lille, hvid papirlap i hånden på Sveriges prinsesse Madeleine afslører ifølge medie et royalt lovbrud
Prinsesse Madeleine, 41, ses her med ægtemanden Chris O'Neill, 49.
Prinsesse Madeleine, 41, ses her med ægtemanden Chris O'Neill, 49.

LÆS OGSÅ: Den svenske prinsesse Madeleine flytter hjem til Stockholm

En ellers hyggelig frokost med veninderne tog en kedelig drejning for Sveriges prinsesse Madeleine.

Ifølge Svensk Damtidning, der også kan vise billeder fra optrinet, parkerede den 41-årige prinsesse ulovligt, da hun forleden skulle til frokost med en flok veninder ved Coconut Grove i Miami, og da hun kom ud, lå der en bøde under vinduesviskeren.

I USA koster en parkeringsforseelse ifølge det svenske medie mellem 200 og 275 kroner, og i Guds eget land er en prinsesse altså ikke hævet over loven.

Kong Carl Gustav og dronning Silvias yngste datter har dog tidligere slanget sig udenom diverse trafikforseelser, skriver Svensk Damtidning.

Tilbage i 2013 kørte hun i en bane, som var reserveret til busser og taxaer, midt i den svenske hovedstad. Dengang lød det fra hoffet, at den sorte Volvo, som hun kørte i, havde tilladelse til at køre i banen, da den tilhørte hoffet.

I 2003 kørte prinsesse Madelein ned af en gågade i Stockholm, men også der slap hun for en bøde.

Sponsoreret indhold