Kongelige22. april 2018

Royalt samlesæt: Dronnings sarkofag kom i små kasser

Dronning Margrethes mere end 31 millioner kroner dyre gravmæle ankom i små kasser og bliver i de kommende dage samlet i Roskilde Domkirke.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dronningens_sarkofag_01.jpg
 (Foto: Anders Sundling)

Trækasserne med dronning Margrethes sarkofag knirkede, da en kran for nylig trak de endnu usamlede glasdele ud af bagenden på en Mini Trans-lastbil og løftede dem ind gennem kongeporten i Roskilde Domkirke og derefter et pænt stykke ind i kirken.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronningens_sarkofag_02.jpg
 (Foto: Anders Sundling)

(Foto: Anders Sundling)

Sarkofagen ankom som et samlesæt fordelt i flere lukkede trækasser, og dermed fik forbipasserende ikke mulighed for at se det værk, som kunstneren Bjørn Nørgaard har brugt en væsentlig del af sin tid i dette årtusind på.

I sommers annoncerede Kongehuset, at prins Henrik ikke ønskede at blive begravet sammen med sin hustru.

På trods af det bliver Margrethe ikke begravet helt alene. Skt. Birgittes Kapel, hvor vores nu 78-årige monarks glassarkofag skal ligge, er nemlig fyldt med jordiske rester fra tidligere generationer i kongefamilien.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_margrethe_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Dronning Margrethe er den første regent siden Christian 4., som har haft direkte indflydelse på udformningen af sit gravmæle. (Foto: Thomas Laursen)

Håndværkere har i den seneste tid arbejdet på at gøre gulvet i Skt. Birgittes Kapel klar til at tage imod det tonstunge gravmæle.

Nu bliver de sidste brikker så samlet, så værket, der kan lede tankerne hen på en hybrid mellem en formel 1-racer og et brilleetui, kan præsenteres for dronningen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronningens_sarkofag.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Så længe dronningen er i live, må undersåtterne nøjes med at betragte denne minimodel af sarkofagen. (Foto: Dan Mariegaard)

Derefter bliver der bygget en stor 
trækasse op omkring det, og først når Margrethe engang bliver stedt til hvile i domkirken, får offentligheden mulighed for at se det 31,4 millioner kr. dyre gravmæle.

Sponsoreret indhold