
Kongehusekspert: Så dårligt er forholdet mellem prinserne

Den 26. maj fyldte kronprins Frederik 50 år, og ugen op til deltog adskillige danskere i fejringen af ham. Blandt andet under Royal Run, hvor Frederik som bekendt trak i løbeskoene for at blive hyldet i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og til sidst København.
Omvendt forholdt det sig med kronprinsens lillebror, prins Joachim.
For selv om der var fine muligheder for at vise sin pseudotvilling respekt flere steder i landet, undgik Joachim åndenød på Royal Run-ruterne og var heller ikke at se på sidelinjen som hepper.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Frederiks Royal Run blev også gennemført uden Joachim som deltager eller tilskuer. (Foto: Mikael Rieck)
Åbenbart kom det også som en overraskelse for prinsen, at han skulle deltage i brormands festligheder i løbet af weekenden. I hvert fald meldte prins Joachim bare tre dage før løbsstart fra til Classic Race Aarhus, hvor han skulle have deltaget, med den begrundelse at hans deltagelse pludselig var ”påkrævet” i København:
– I forbindelse med H.K.H. Kronprinsens 50-års fødselsdag er min og min families deltagelse i fejringen påkrævet, og jeg kan ikke være på flere steder på én gang, siger prins Joachim om sit pludselige indfald.


Kongehusekspert: Mere konkurrence mellem Frederik og Joachim
Det sene afbud til hans elskede racerløb – og dermed også den sene tilmelding til sin brors store dag kommer måske ikke som den store overraskelse, hvis man kender brødrenes forhold – eller mangel på samme – de senere år.
Joachim beskrev selv den kolde luft i bogen ”Frederik – kronprins af Danmark” fra 2008, hvor prinsen fortalte, at han havde skuffet sin bror, fordi han ikke havde inddraget og brugt ham mere under sin skilsmisse fra Alexandra.
– Man aner en vis modvilje eller i det mindste ærgrelse over at skulle sige nej til ræs og ja til Frederiks fest, lyder det fra kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Brødrene var tidligere pot og pande, men efter Joachims skilsmisse fra Alexandra gik noget galt i forholdet, har Joachim tidligere fortalt. (Foto: All Over Press)

Kronprins Frederik: Min bror var mere moden end jeg

Kronprins Frederik: Joachim passede bedre ind i familien
– Det modsiger i hvert fald ikke, at deres forhold er dårligt, siger Sebastian Olden-Jørgensen.
Ekspertkollegaen Søren Jakobsen finder det også besynderligt.
– Naturligvis skal en bror være med til en 50-års fødselsdag. Alt andet ville demonstrere en familieafgrund mellem dem.
– Det ligner en demonstrativ handling at trække den så langt, som han gør.
– Dermed står han og kigger ned i afgrunden, lyder det dramatisk fra Søren Jakobsen.
Læs mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.