Kongelige20. marts 2018

Sådan bliver dronningens første fødselsdag uden Henrik

For første gang i over 50 år skal dronning Margrethe fejre sin fødselsdag alene, efter Henrik døde i februar
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/4100.jpg
 (Foto: Maria Rixen)

16. april fylder dronning Margrethe 78 år, og det bliver hendes første fødselsdag som enke.

I over 50 år har hun fejret sin fødselsdag med sin mand, som hun mødte i 1965.

Men det bliver stadig muligt at hylde dronningen på hendes fødselsdag, som skal holdes hjemme på slottet.

- I forbindelse med dronningens 78-års fødselsdag mandag den 16. april 2018 viser Dronningen og den kongelige familie sig på balkonerne på Christian IX's Palæ, Amalienborg, klokken 12.00, skriver Kongehuset.

Og der bliver selvfølgelig også gjort noget ud af dagen, som skal fejres med familien.

- Den Kongelige Livgarde vil være i rød gallauniform, og vagtskiftet finder sted foran Christian VII's Palæ, lyder det fra Kongehuset.

13. februar sov prins Henrik stille ind på Fredensborg Slot, efter han havde været indlagt på Rigshospitalet i et par uger.

Kongehuset holdte derfor hofsorg i en måned, og den er netop afsluttet 14. marts.

Efter Henriks død sendte dronngen en tak til de tusindevis af danskere, som havde lagt blomster og sagt et sidste farvel til prinsen.

- For mig og min familie har det været dybt bevægende at opleve den varme og sympati, der fra alle dele af det danske samfund er strømmet os i møde i forbindelse med Prins Henriks død og bisættelse, startede dronningen i brevet, som blev delt af Kongehuset på Facebook.

Og den efterladte familie tog sig flere gange tid til at kigge på alle de blomster, som var blevet lagt til Henrik.

- De mange smukke blomster, spontant nedlagt ved de steder, hvor prinsen holdt af at være, de mange tusinde mennesker fra nær og fjern, som trodsede vinterkulden for at vise prinsen den sidste ære i slotskirken, og de utallige skriftlige sympatitilkendegivelser, vi har modtaget, har rørt os alle dybt og er medvirkende til at hjælpe os igennem denne svære tid, lød det fra dronningen.

Afslutningsvis skrev dronningen tak for det hele.

- For alle disse smukke vidnesbyrd om hengivenhed og medfølelse ønske rjeg og min familie at udtrykke vor dybfølte tak til hele den danske befolkning.

Sponsoreret indhold