Fylder 18 år: Sådan bliver prins Nikolai fejret
På mandag fylder prins Nikolai 18 år, og det skal selvfølgelig fejres på behørig vis.
Derfor har prinsens farmor, dronning Margrethe, inviteret fødselaren og hele familien til middag på Kongeskibet Dannebrog.
Her vil den kongelige familie, grevinde Alexandra og fødselaren selv være til stede, når Dannebrog ligger til kaj ved Amaliehaven lige ved Amalienborg.
Prinsen rykker altså på mandag op i de voksnes rækker, og det giver selvfølgelig en masse muligheder.
Nu kan han fx køre bil, uden at have en voksen ved sin side.
Prins Nikolai fik tidligere på året sit kørekort, men indtil hans 18 års fødselsdag, skulle han have en voksen ved sin side, hvis han ville køre bil.
- Vi kan bekræfte, at prins Nikolai har fået sit kørekort, fortalte kongehusets kommunikationsafdeling tilbage i juli.
Om prins Nikolai får en bil i fødselsdagsgave af sin far, prins Joachim, skal han han dog ikke være helt sikker på.
– Først og fremmest så skal han køre ordentligt. Og så kan vi se på, hvad han skal køre, fortalte prinsen til SE og HØR.
Du kan se flere billeder af prins Nikolai i galleriet herunder