Kongelige25. juni 2023

Sarah Ferguson efter kræftoperation: - I har reddet mit liv

Sender en stor tak til sundhedspersonalet, der opdagede brystkræften i tide og fik opereret den ud
Her ses prins Andrew og Fergie sammen under hestevæddeløbet Royal Ascot i 2015. Men i år kunne hun ikke være med, da hun var indlagt for at blive opereret for kræft.
Her ses prins Andrew og Fergie sammen under hestevæddeløbet Royal Ascot i 2015. Men i år kunne hun ikke være med, da hun var indlagt for at blive opereret for kræft.
 Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Sarah Ferguson har fået kræft

Det kunne være gået meget værre, hvis Sarah Ferguson, der er hertuginde af York, ikke havde fået opdaget sin kræftsygdom så hurtigt, som det er sket.

Under et rutinetjek blev kræften heldigvis spottet og opereret ud.

Og søndag takker Fergie så sundhedspersonalet, der har reddet hendes liv.

- Hun (Fergie, red.) blev rådet til at lade sig operere, hvilket nu er sket med succes, udtaler hendes talsmand ifølge Daily Mail.

- Hun har fået den bedst mulige behandling og ifølge lægerne er prognosen god, lyder det videre.

Talsmanden understreger på Sarah Fergusons vegne, at hun er meget taknemmelig for den hjælp, hun har fået.

- Hertuginden er særdeles taknemmelig for hjælpen fra sundhedspersonalet.

Fergie er søndag kommet hjem til sin familie i Windsor, hvor både prins Andrew, 63, og døtrene Beatrice, 34, og Eugenia, 33, er ved hendes side.

Det ventes i øvrigt, at Fergie mandag fortæller mere om sin sygdom i podcasten "Tea Talks with the Duchess and Sarah".

Ifølge The Sun indtalte hertuginden et afsnit om sin kræftdiagnose inden indlæggelsen. Og afsnittet sendes altså ud i morgen.

Sådan opdager du det

Vær opmærksom på din krop og på, hvordan dine bryster føles. Alle bryster er forskellige. Hvad der er normalt for en kvinde, behøver ikke at være det for en anden.

Brystet vil også se forskelligt ud og føles forskelligt afhængig af tidspunktet i menstruationscyklus og ens alder.

Det er vigtigt at lære sine bryster at kende og at gå til lægen, hvis man opdager uforklarlige forandringer.

Den bedste metode til at opdage brystkræft er mammografiscreening, som tilbydes alle kvinder i alderen 50-69 år.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Sponsoreret indhold