Kongelige11. april 2025

Se alle billederne: Prinsesse Isabellas store fødselsdagsfejring i Aarhus

Prinsesse Isabellas snarlige fødselsdag blev fredag fejret med manér på rådhuset i Aarhus, hvor der var alt lige fra kage og gaver til modeshow og underholdning

Prinsesse Isabellas store fødselsdag i Aarhus

LÆS OGSÅ: Isabellas sjove detalje: Nævner mindeværdig brøler i sin første officielle tale

Selvom den egentlige fødselsdag først falder den 21. april, så var der fredag inviteret til stor fejring af den snart 18-årige prinsesse Isabella i Aarhus.

Og der var absolut ikke sparet på noget, da rådhuset i smilets by slog dørene op for prinsessen og resten af kongefamilien - dog med undtagelse af dronning Margrethe og kronprins Christian.

Omkring 300 gæster var inviteret – herunder 100 repræsentanter fra ungdomsuddannelser og foreninger, mens yderligere 70 unge aarhusianere var blevet udvalgt ved lodtrækning til at deltage med ledsager. Noget, der absolut har været stor interesse for.

Festlighederne, der har kostet de aarhusianske skatteydere godt 300.000 kroner, bød på en lang række underholdningsindslag, mad, kage, og så overraskede fødselaren ved selv at gå på talerstolen.

Festlighederne fortsætter den 15. april, hvor der afholdes stor fødselsdagsforestilling for prinsesse Isabella på Gamle Scene på Det Kongelige Teater.

Her får over 1000 unge i alderen mellem 17 og 24 mulighed for at deltage sammen med prinsessen og resten af kongefamilien.

SE og HØR har samlet en række af de bedste billeder fra den store dag i galleriet øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold