Kongelige3. august 2024

Se billederne: Dronning Mary og prinsesse Benedikte jubler - sådan!

Dronning Mary og prinsesse Benedikte følger lørdag de danske dressurryttere, der er kommet særdeles godt fra start i Paris
Nanna Skodborg Merrald og tophesten Zepter levede helt op til forventningerne med 78,480 procent - og på tilskuerrækkerne var der royal opbakning og jubel.
Nanna Skodborg Merrald og tophesten Zepter levede helt op til forventningerne med 78,480 procent - og på tilskuerrækkerne var der royal opbakning og jubel.
 Foto: Jesper Sunesen

Dronning Mary og prinsesse Benedikte har fundet de store smil frem - og også de danske flag.

For i disse minutter er de danske dressurryttere og deres heste på vej til at bryde den danske medaljetørke ved OL i Paris.

Danmark er i skrivende stund på en samlet andenplads efter de to første runder af holdfinalen, Grand Prix Special, hvor Daniel Bachmann Andersen og Nanna Skodborg Merrald har været på banen.

Dronning Mary har naturligvis Dannebrog med.
Dronning Mary har naturligvis Dannebrog med.
 Foto: Jesper Sunesen

Og fra tilskuerrækkerne har dronning Mary, hendes to veninder samt prinsesse Benedikte fulgt med i hele dramaet.

Prinsesse Benedikte er også på plads for at følge det danske dressurhold.
Prinsesse Benedikte er også på plads for at følge det danske dressurhold.
 Foto: Jesper Sunesen

På anlægget ved Versailles-slottet åbnede Daniel Bachmann Andersen og hesten Vayron med 75,973 procent. Det var den næsthøjeste score af de ti ekvipager i finalens første afdeling.

Nanna Skodborg Merrald og tophesten Zepter levede helt op til forventningerne med 78,480 procent.
Nanna Skodborg Merrald og tophesten Zepter levede helt op til forventningerne med 78,480 procent.
 Foto: Jesper Sunesen

I anden runde levede Nanna Skodborg Merrald og Zepter helt op til forventningerne. Med 78,480 procent lavede hun finalens hidtil bedste præstation.

Senere på dagen - i sidste runde - bliver det så op til Danmarks stærkeste kort, Cathrine Laudrup-Dufour og Freestyle, at sikre medaljen.


Sponsoreret indhold