Kongelige23. juli 2023

Se billederne: Felix smaskforelsket på familieferien

Greven havde et godt greb om sin nye flamme, som var inviteret med på royal ferie
Med i det sydspanske har Felix udover sin nye flamme også sin mor grevinde Alexandra, 59, og storebror grev Nikolai, 23.
Med i det sydspanske har Felix udover sin nye flamme også sin mor grevinde Alexandra, 59, og storebror grev Nikolai, 23.
 Foto: Martin Høien

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Prins Joachim sælger sit danske palæ

For et år siden gik Felix’ forhold til den et år ældre Karen Bak itu.

Men nu har Amors pil igen ramt greven, som på lørdag fylder 21 år.

I det spanske ferieparadis Fuengirola har den tidligere prins nemlig luftet en mørk skønhed, som han kærligt holder om.

Det afslører billeder af Felix og hans nye erobring.

De to turtelduer er dog ikke alene i det sydspanske.

Godkendt af mor

Med på ferien er nemlig morAlexandra og storebror Nikolai.

Man må derfor gå ud fra, at det er ganske seriøst mellem Felix og hans nye flamme, som vi endnu ikke kender navnet på.

Turtelduerne skjulte bestemt ikke deres kærlighed, da de kom gående ned mod restauranten Mister Noodles blot et stenkast fra stranden i den spanske ferieby Fuengirola.
Turtelduerne skjulte bestemt ikke deres kærlighed, da de kom gående ned mod restauranten Mister Noodles blot et stenkast fra stranden i den spanske ferieby Fuengirola.
 Privatfoto

Fredag aften var hele familien på spadseretur i kystbyen lidt udenfor Malaga.

Her lagde Felix bestemt ikke skjul på, at han er smaskforelsket.

Midt blandt spisende turister holdte Felix kærligt om sin mørke skønhed.
Midt blandt spisende turister holdte Felix kærligt om sin mørke skønhed.
 Privatfoto

Blandt en masse andre turister kom det yndige par gående hånd i hånd og stoppede ved restauranten Mister Noodles for at kigge på menuen.

Her lagde greven galant armen om sin erobring, mens de besluttede sig for, hvad aftensmaden skulle stå på.

Flere ligheder

Det er ikke første gang, Felix scorer sig en dejlig skønhed.

For to år siden bekræftede han efter en række måneder med rygter, at han var blevet kærester med den et år ældre Karen Bak.

– Det er rigtigt, at jeg er kærester med Karen.

– Vi har set hinanden i et stykke tid, lød det dengang fra greven til B.T.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-07-19/_lhl9934_0001-1.jpg
Grev Felix fyldte lørdag 21 år, og meget tyder på, at fødselsdagen ikke blev fejret som single.
 Foto: Martin Høien

Det forhold varede i lidt over et år, og nu er det altså en ny, som Felix har kastet sin kærlighed på.

Og det er til at se, at prins Joachims snart 21-årige søn har en type.

Både den nye flamme og ekskæresten er begge mørkhårede og ser ud til at have eksotiske rødder.

En sidste tur

Felix’ nye flamme får dog ikke greven helt for sig selv på ferien i det sydspanske.

Også grevinde Alexandra nyder tiden med sine to sønner og en potentielt ny svigerdatter.

Det er der god grund til.

Da det kom frem, at grev Nikolai og hans kæreste Benedikte Thoustrup inden længe drager til Australien for at studere, sagde Alexandra, at hun ville sørge for at udnytte tiden så meget som muligt med hele familien.

Det sker altså under varmere himmelstrøg i ferieparadiset Fuengirola på den spanske solkyst.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra grev Felix gennem presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Sponsoreret indhold