Se billederne fra balkonen: Sådan hyldede hertuginde Kate afdøde Diana
Torsdag var en stor dag i det britiske kongehus, for der blev festlighederne i forbindelse med dronning Elizabeths 70-års jubilæum skudt i gang.
Det skete med den traditionelle Trooping the Colour-parade, som den royale familie plejer at se fra Buckingham Palaces balkon.
Da hertuginde Kate trådte ud på balkonen med sin familie var fireårige prins Louis klædt i en sømandsdragt – og årvågne, royale fans vil kunne se, at hertuginden har været en tur i arkiverne.
Den lille prins var nemlig klædt i præcis den samme sømandsdragt, som hans far, prins William, selv bar til Trooping the Colour tilbage i 1985, da han var to år gammel.
Også hertuginden selv mindedes afdøde prinsesse med sit smykkevalg. Hun bar nemlig øreringe og halskæde, der har været Dianas.
I det hele taget virkede det til, at lille prins Louis morede sig kosteligt på sin oldemors store dag.