Se billederne: Gæsterne strømmer til royal festgudstjeneste
LÆS OGSÅ: LIVE: Følg festgudstjenesten i Aarhus Domkirke her
Søndag er en kæmpe royal festdag i Danmarks andenstørste by Aarhus.
Her er den nye kongefamilie nemlig på besøg, og de har i skrivende stund givet sig ud på turen fra Marselisborg Slot til Domkirken i Aarhus, hvor der fra klokken 14 afholdes festgudstjeneste.
Det betyder også, at de 400 gæster nu så småt er begyndt at strømme til kirken, hvor de senere bliver gjort selskab af blandt andet kong Frederik og dronning Mary.
Blandt gæsterne er blandt andet politikere som landets tidligere statsminister og nuværende udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, og Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh.
Erhvervsprofilen Karin Salling, som er næstformand i bestyrelsen Salling Fondene, er også blandt gæsterne.
Ud over de mange kendte gæster har 400 personer også fået mulighed for at købe billetter til søndagens festgudstjeneste i Aarhus Domkirke.
Arrangementet i kirken varer frem til klokken 15, hvorefter kongefamilien vil vende retur til Marselisborg Slot – undervejs får de fremmødte mulighed for at vinke til kongeparret langs ruten.
Se galleriet fra Aarhus Domkirke og af de ankomne gæster nedenunder: