Kongelige15. december 2024 (opd. 15. december 2024)

Se billederne: Her siger den svenske kongefamilie farvel til prinsesse Birgitta

Den svenske kongefamilie tog søndag i dybeste stilhed afsked med prinsesse Birgitta ved en privat ceremoni - og det var helt, som hun havde ønsket det

Her får prinsesse Birgitta fred

LÆS OGSÅ: Stillede fire krav inden hun døde

Søndag samlede den svenske kongefamilie sig for at tage afsked med prinsesse Birgitta, som gik bort tidligere på måneden.

Hun blev 87 år gammel og er i dag blevet begravet på Den Kongelige gravplads i Hagaparken i Stockholm.

En grav, der ligger ganske langt fra hendes afdøde ægtefælle, prins Johann Georg af Hohenzollern, der er begravet i Tyskland. Han døde i 2016.

Beslutningen om at blive begravet i Sverige var dog noget, prinsessen nævnte så sent som sidste forår. Og det skulle foregå så privat som overhovedet muligt.

Begravelsen blev holdt fra Drottningholms slottskirke i Stockholm, men foregik i al privathed uden pressens tilstedeværelse.

Selvom flere medlemmer af kongefamilien ankom til ceremonien, lykkedes det da også de fleste at undvige fotograferne uden for kirken. Kun prins Carl Philip og hans hustru, prinsesse Sofia, blev fanget på kamera.

Resten af familien, herunder kronprinsesse Victoria og prins Daniel, sneg sig ind ad alternative indgange. Først senere lykkedes det ved gravstedet at få nogle billeder af familien, som du kan se i toppen af denne artikel.

Også prinsesse Birgittas tre søstre, Margaretha, Christina og Désirée, deltog i begravelsen. De fulgtes med familiemedlemmer som dronning Silvias nevø, Patrick Sommerlath, og Désirées datter, Tina de Geer.

Prinsesse Birgitta, som var en af kong Carl Gustafs fire søskende, efterlader sig tre børn og deres familier. Hun blev som allerede nævnt enke i 2016 efter prins Johann Georgs død.

Sponsoreret indhold