Se billederne: I morgen begynder kronprinsparrets nye liv
Kronprinsparret kunne ikke blot tage hul på et nyt årti, da de siden sprang ind i det nye år.
Kronprins Frederik, 51, og kronprinsesse Mary, 47, – og ikke mindst deres fire børn – kunne også tage hul på et helt nyt kapitel i deres liv:
Et kapitel der for alvor starter i morgen.
Artiklen fortsætter under billedet...

Smukke Verbier bliver de kongelige børns hjem de næste tre måneder. Foto: Martin Høien

Sneen har fundet vej til Verbier, som også er et yndet skisportsted. Foto: Martin Høien
Mandag morgen begynder prins Christian, 14, prinsesse Isabella, 12, og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine, 8, nemlig i deres nye skole; den internationale skole Lemania-Verbier, der ligger i smukke omgivelser i den populære ferie- og skisportsby Verbier i Schweiz.
De fire royale rollinger skal bruge de næste 12 uger på den internationale skole, før de vender hjem til Tranegårdsskolen i Hellerup.
Artiklen fortsætter under billedet...

Kronprinsfamilien har ofte besøgt Verbier på skitur. Her ses familien i 2015. Foto: Dan Mariegaard

Gaderne i Verbier får royalt besøg de næste tre måneder. Foto: Martin Høien
Selv om Christian, Isabella, Vincent og Josephine er i uvante – eller hvert fald nye – omgivelser, vil der dog være et velkendt ansigt hos dem.
Kronprinsesse Mary vil nemlig være ved børnenes side i stort set hele perioden. Kronprins Frederik vil i stedet støde til familien, når det lader sig gøre i hans kalender.
Han befinder sig dog nu i Schweiz – det var blandt andet også årsagen til, at den sportsinteresserede kronprins ikke deltog i årets udgave af DR-showet Sport 2019, der løb af stablen lørdag aften i Boxen i Herning.
Artiklen fortsætter under billedet...

De smukke omgivelser i Verbier lokker årligt tusinder af turister dertil. Foto: Martin Høien

Også om aftenen er der smukt i byen. Foto: Martin Høien
Kronprinsen vil bruge det meste af årets første måned sammen med sin familie i Schweiz Han skal nemlig også overvære ungdoms-OL, der bliver afholdt i netop Schweiz i løbet af måneden.
Det er håbet om, at deres fire børn får en fælles oplevelse, der gør, at Mary og Frederik har valgt at sende børnene på skoleophold i Schweiz.
Artiklen fortsætter under billedet...

Verbier. Foto: Martin Høien
Det skrev Kongehuset i en pressemeddelelse tilbage i oktober.
- Med skoleopholdet ønsker Kronprinsparret at give deres børn mulighed for en fælles oplevelse i et internationalt miljø, stod der blandt andet i pressemeddelelsen.
SE og HØR er til stede i Verbier og sender direkte fra den store dag mandag morgen. Følg med på SH.dk fra klokken 08.00.
Du kan se alle billederne fra Verbier herunder: