Se billederne: Prins Harry mødtes med Joachim og Marie
![Prince Harry, the Duke of Sussex, meets with Denmark's Princess Marie and Prince Joachim during Sitting Volleyball at the 2025 Invictus Games, in Vancouver, on Saturday, Feb. 15, 2025. (Ethan Cairns/The Canadian Press via AP)](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-16/25046798650495-1920x1280web.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Prins Joachim og prinsesse Marie mødtes lørdag med Storbritanniens prins Harry.
Mødet skete på tilskuerrækkerne ved dette års Invictus Games i Canada.
Det skriver det britiske medie The Mirror.
Prins Harry stiftede Invictus Games i 2014. Legene er et stævne med forskellige sportskonkurrencer, hvor de konkurrerende er veteraner skadet i krig.
- Jeg ville ønske, at vi kunne lukke det her (legene, red.) ned, fordi der ikke var brug for dem. Men så længe, der er et behov, vil vi holde det kørende, sagde han ved årets lege.
![Prince Harry, the Duke of Sussex, meets with Denmark's Princess Marie and Prince Joachim during Sitting Volleyball at the 2025 Invictus Games, in Vancouver, on Saturday, Feb. 15, 2025. (Ethan Cairns/The Canadian Press via AP)](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-16/25046798680006-1920x1280web.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Konkurrencen havde sin debut i den britiske hovedstad London, og de ventes at returnere til hovedstaden i 2027.
- Jeg ved, at UK ser frem til at legene vener tilbage til, hvor det hele begyndte, inden for et par år, sagde prins Harry ved årets lege.
I 2024 deltog flere end 500 atleter fra 23 forskellige lande, skriver GBN News.
Legene finder i år sted i Vancouver og Whistler, der begge er byer i Canada.
Prins Joachim og prinsesse Marie er bosiddende i den amerikanske hovedstad, Washington D.C. og er rejst over grænsen til Canada for at besøge de danske veteraner, der deltager i konkurrencen.
Det har det danske kongehus skrevet på sin Instagram.
Prinseparret har overværet de danske træninger og spist middag med de 20 danske deltagere og deres pårørende.
Parret var da også iklædt de røde nationalfarver, da de blev mødt af den britiske prins på tilskuerrækkerne til en volleyballkamp.
Legene begyndte den 8. februar og har sidste dag søndag.
Prins Joachim og prins Harrys mødtes sidste gang tilbage i 2017, da den britiske prins rejste til Danmark for at besøge et militært træningscenter i København.
Prins Harry har ligesom prins Joachim en baggrund inden for forsvaret.
Den britiske prins tilbragte ti år i militæret. Han sluttede sin karriere i 2015 med rang af kaptajn.