Kongelige8. oktober 2024

Se billedet: Dronning Margrethe ankom i halskrave

Dronning Margrethe ankom tirsdag til Amalienborg iført halskrave
Dronning Margrethe kom kørende forbi fotograferne kort før modtagelsen af præsidentparret ved Amalienborg. Med sig havde hun både sin adjudant og sin hofdame.
Dronning Margrethe kom kørende forbi fotograferne kort før modtagelsen af præsidentparret ved Amalienborg. Med sig havde hun både sin adjudant og sin hofdame.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Så skadet er dronning Margrethe

Dronning Margrethe har de seneste uger hvilet sig på Fredensborg slot, efter hun led under et voldsomt fald onsdag 18. september.

Efter faldet var hun indlagt i to dage, og Kongehuset har sidenhen oplyst, at dronningen vil være sygemeldt i en periode, mens hun bærer gips på armen samt en halskrave grundet hendes skader.

Men nu lader det til, at dronning Margrethe har trodset den sygemelding.

Tirsdag dukkede hun i hvert fald op ved Christian VII's palæ på Amalienborg kort før, at det danske kongepar, kong Frederik og dronning Mary ankom sammen med det islandske præsidentpar, som netop nu er på statsbesøg. Det skriver Billed-Bladet.

Billeder fra dronning Margrethes ankomst viser desuden, at hun ankom i halskrave.

Kong Frederik og Dronning Mary var dem, som officielt modtog Præsident Halla Tomasdottir og ægtefælle Bjorn Skulason ved Amalienborg tirsdag.
Kong Frederik og Dronning Mary var dem, som officielt modtog Præsident Halla Tomasdottir og ægtefælle Bjorn Skulason ved Amalienborg tirsdag.
 Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

SE og HØR har været i kontakt med Kongehuset for at spørge ind til, hvilken rolle dronning Margrethe spillede i besøget på Amalienborg.

Her henviser kongehuset dog til en officiel meddelelse på deres hjemmeside, hvor det fremgår, at dronning Magrethe var mødt op for at møde det islandske præsidentpar.

Brækket hånd og mere

Det var et grimt fald, som den aldrende dronning var udsat for i sidste måned - og det kostede, som nævnt, også flere skader.

Kongehuset udgav i forbindelse med dronningens udskrivelse en pressemeddelelse om de præcise skader. Det kan du læse her:

"H.M. Dronning Margrethe blev onsdag aften indlagt efter et fald, der desværre afstedkom en skade omkring nakkehvirvlerne samt et brud på venstre hånd. Som en følge af det uheldige fald er venstre hånd nu i gips, og Dronningen skal i de kommende måneder bære en stiv halskrave," står der i pressemeddelelsen, som fortsætter:

"Dronning Margrethe er ved godt mod og har det efter omstændighederne godt, men vil dog være sygemeldt i en længere periode. Det betyder også, at Dronningens tilstedeværelse ved en række arrangementer er aflyst i den kommende tid”.

Sponsoreret indhold