KongeligeI går

Se billedet: Kong Charles' fingre vækker opsigt - igen!

Kong Charles' fingre vækker igen opsigt - en læge har dog tidligere manet til ro
Her ses kong Charles i juni 2023 - med meget hævede fingre.
Her ses kong Charles i juni 2023 - med meget hævede fingre.
 Foto: Eamonn M. Mccormack/AFP/Ritzau Scanpix

I dag fejrer skotterne den årlige "Burns Night", og i den anledning har det britiske kongehus delt et billede af 76-årige kong Charles – iført kilt og hele pivtøjet.

Men mange bemærker måske, at kongens hænder er hævede – og det er bestemt ikke første gang, at det er blevet bemærket.

De seneste år har flere “bekymrende” billeder af kong Charles' hænder og fingre således set dagens lys, og det har fået flere til at spekulere i, hvorfor hans hænder og fingre er SÅ hævede.

En læge, som det britiske medie Daily Star, har talt med, maner dog til ro.

Ifølge Dr Gareth Nye, der er seniorlektor ved University of Chester, er der intet farligt ved kong Charles’ hævede fingre og hænder.

Han fortæller, at årsagen kan skyldes en væskeophobning (et såkaldt ødem) i hans hænder og fingre.

– Ødemer er en tilstand, hvor kroppen begynder at ophobe væske i lemmerne, ofte i ben og ankler, men undertiden også i fingrene, hvilket får dem til at hæve op, fortæller lægen til Daily Star.

– Det er en udbredt tilstand, som ofte rammer personer over 65 år, da kroppens evne til at kontrollere væskeophobning i kroppen bliver påvirket af alderen, forklarer han videre.

Lægen fortæller ydermere, at kong Charles selv kan teste, om der er tale om væskeophobning. Hvis han presser en finger hårdt på det hævede område i 15 sekunder, vil der blive efterladt et hul, hvis der er tale om et ødem.

En anden forklaring på tilstanden kan være leddegigt, der også kan få kroppens lemmer til at hæve op. Den tilstand er også udbredt blandt ældre og rammer især leddene i fingrene.

– Fingrene bliver ofte stive, ømme og hævede, og selv om medicin kan afhjælpe smerten, kan hævelsen godt forblive, fortæller lægen til det britiske medie.

Kong Charles har aldrig selv afsløret, hvad årsagen til de hævede fingre er. Han har dog tidligere beskrevet sine fingre som “pølsefingre” i en royal biografi med titlen “Charles, The Man Who Will Be King" af Howard Hodgson.

Sponsoreret indhold