
Se de dejlige billeder: Kronprins Christian får særligt besøg på kasernen
Se alle billederne: Kronprinsen på kasernen
LÆS OGSÅ: Afsløret af kæresten: Simon Dokkedal til kongeligt bal med Tivoli åben
Der var flot fremmøde fra kongefamilien, da der i dag blev afholdt besøgsdag for pårørende på Slagelse Kaserne.
Kong Frederik, dronning Mary, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine var mødt op for at hilse på kronprins Christian, der i øjeblikket aftjener sin værnepligt ved Gardehusarregimentet.
Kongehuset har i den forbindelse delt en række rørende billeder fra dagen, hvor familien fik mulighed for at opleve kronprinsen i hans nye hverdag som værnepligtig.
Under besøget hilste de også på hans medrekrutter og fik et indblik i livet på kasernen.
Kronprins Christian har nu tjent som værnepligtig i over en måned, og besøgsdagen var en særlig lejlighed for kompagniets familier til at se de rekrutter, der i denne tid gennemgår en krævende, men traditionsrig uddannelse.
Det har længe været en fast tradition, at medlemmer af kongehuset aftjener værnepligt i Forsvaret.
Kong Frederik har selv gennemført militærtjeneste, og i 1988 var han blandt andet delingsfører ved netop Gardehusarregimentet i Slagelse. Og så må vi heller ikke glemme, at kong Frederik var hele Danmarks Pingo i det danske frømandskorps, der anses for en af verdens hårdeste militære uddannelser.
Dermed følger kronprins Christian i sin fars fodspor og viderefører en stærk tradition inden for kongehuset.
Se kongehusets opslag her, og se alle billederne i galleriet øverst i artiklen.
